Af Lars Dinesen - 31/08-17 18:54

Kan stå bag Biebers lækkede nøgenbillede: Hacker stjæler kendtes oplysninger i skjult Instagram-trickKan stå bag Biebers lækkede nøgenbillede: Hacker stjæler kendtes oplysninger i skjult Instagram-trick

Højtprofilerede kendisser på det sociale medie har fået hugget deres personlige data.

storybild

Her ses det tidligere kærestepar Selena Gomez og Justin Bieber AFP PHOTO/VALERIE MACON (Billede: VALERIE MACON)

En enkelt hacker har fundet en revne i sikkerheden hos det Facebook-ejede sociale medie Instagram. Helt konkret drejer sikkerhedsbristet sig om en hacker, der har fået adgang til blandt andet telefonnumre og mailadresser på kendte mennesker. Det bekræfter det sociale medie overfor New York Daily News.

De udsatte har været de, der har en verificeret konto på det sociale medie. Indehaverne er ofte de kendte, der er i farezonen for at blive sjoflet af falske kopiprofiler, der prøver at udgive sig for at være kendissen selv. Verificerede profiler er kendetegnet ved de blå hak ved siden navnet, ligesom man kender det fra Facebook. Instagram har orienteret alle indehavere af de udsatte konti, men vil ikke løfte sløret for, hvor mange der reelt er berørt.

Hackerens adgang kommer kun dage efter at den amerikanske Selena Gomez' konto blev hacket mandag og delte et nøgenbillede af eks-kæresten Justin Bieber med sine 125 millioner følgere. Billedet stammede fra en fælles ferie til Bora Bora i 2015. Efterfølgende den canadiske popstjerne Bieber fortalt, at han følte sig ''super-krænket' over at være blevet stillet offentligt til skue.

Det er endnu for tidligt at vurdere, hvorvidt lækket og Biebers afklædte billeder kan kædes sammen til det samme brist i sikkerheden.

Hackeren har fået adgang til de kendtes konti igennem en fejl i Instagrams API, der er det stykke software, der lader et program snakke sammen med et andet. Instagram oplyser dog, at hullet nu er blevet lappet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx