Af - 13/05-14 09:12

Onlinedating: Dette er stadig tabu for de ungeOnlinedating: Dette er stadig tabu for de unge

Der er intet pinligt ved at sige, at man har fundet kæresten online. Men det er tabu at være ung og bruge traditionelle dating-portaler, siger sociolog.

storybild

Dig og mig mod solnedgangen. Det er ikke tabu at lede efter kærligheden online. (Billede: Polfoto)

Hvis man kunne vælge mellem en historie om et magisk, tilfældigt møde eller et match på dating-app’en Tinder, er der vist ikke tvivl om, hvilken af de to lyder mest romantisk.

Men skal man tro på resultaterne i en rundspørge foretaget af YouGov for metroxpress, er vi åbne omkring onlineflirt. Her ville 79 procent være ærlige omkring det, hvis de fandt en kæreste igennem onlinedating.

Kunstnerisk hævn: Kvinde udstiller mænds slibrige beskeder
Kunstnerisk hævn: Kvinde udstiller mænds slibrige beskeder

Kun tre procent af de adspurgte hælder til, at de ville finde på en ‘dækhistorie’.

- Selve det at sige, at man mødtes online er på ingen måde tabu, siger sociolog og forsker i netdating Casper Radil.

Sådan får du succes på Tinder
Sådan får du succes på Tinder

For 30-40-årige er det fuldt ud accepteret at bruge traditionelle dating-portaler. Men er du omkring 18-20 år vil du sandsynligvis ikke være så åben omkring, at du har en profil på eksempelvis Dating.dk eller Match.com.

- Hvis man går i gymnasiet, og der er 500 potentielle partnere der, vil det virke mærkeligt at gå på en traditionel datingportal for at finde en kæreste.

- Der tror jeg, at man ville lyve om det, hvis man brugte netdating, da det ville signalere, at man ikke er social, siger Casper Radil.

Gamle dating-sites sviner ny knalde-app
Gamle dating-sites sviner ny knalde-app

Her er den uformelle dating-app Tinder derimod nemmere at tale om for de unge, mener sociologen.

- Med Tinder er det meget nemmere, fordi alle har det, fordi det er sjovt og bundet op på et socialt netværk.
Casper Radil har som netdating-forsker flere bud på, hvordan folk ‘pynter’ på deres netdating-eventyr.

- Hvis man mødes på Scor.dk, vil man måske sige, at man mødtes på Dating.dk for at normalisere selve datingportalen, man brugte.

- Hvis man på nettet aftaler at tage en date på en café, vil man måske sige til sine venner, at man mødte kæresten på en café og udelade online-delen.

- Og mange vil sikkert ikke sige: ‘Vi mødte hinanden på Tinder’ - men derimod: ‘Vi brugte Tinder til at møde hinanden'.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx