Af - 10/09-14 15:35; Opdateret: 10/09-14 16:21

Ny iPhone får danskerne til at miste deres gamle telefonNy iPhone får danskerne til at miste deres gamle telefon

Hver gang en ny iPhone kommer frem bliver danskernes telefoner pludselig væk og går i stykker.

storybild

(Billede: Polfoto/FRANDSEN FINN)

Når en ny iPhone bliver præsenteret hos Apple betyder det ikke kun, at tech-journalister verden over falder på halen og forventningsfulde køer tager form foran æble-butikker.

Danskerne mister samtidig deres gamle telefoner på stribe. Det sker i form af tyverier og især skader, fortæller flere forsikringsselskaber.

- De sidste par år har vi set et sammenfald mellem lanceringen af en ny iPhone og en stigning i antallet af kunder, der mister eller får beskadiget deres telefoner og melder det til os. Det giver selvfølgelig anledning til undren over, hvorfor antallet af skadeanmeldelser stiger lige præcis på det tidspunkt, siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.

Derfor tvinger Apple dig til at høre U2
Derfor tvinger Apple dig til at høre U2

Han bakker sin udtalelse op med en statistik over skadesanmeldelser hos Gjensidige, der involverer iPhones.

Den viser, at der konsekvent sker en stigning af anmeldelser hos selskabet ved lanceringen af iPhone 4S, 5 og 5S.

I perioden mellem lanceringerne falder almeldelserne for så igen at stige, når en smartere model ser dagens lys.

Tendensen med en pludselig stigning af forsvundne telefoner kan de nikke genkendende til hos Tryg Forsikring, selvom de ikke har en specifik statistik på sager med iPhones.

- Vi oplever en stigning i antallet af tyverier og særligt skadeanmeldelser, når Apple lancerer en ny iPhone. Men vi er heldigvis generelt blevet meget bedre til at reparere telefonerne, når de får en skade i stedet for blot at sende kunderne en erstatning. Mange kunder oplever det positivt, når de kan beholde deres data på telefonen, Tanja Frederiksen pressetalsmand hos Tryg.

Nyt iOS i næste uge: Gammel iPhone  bliver forældet
Nyt iOS i næste uge: Gammel iPhone bliver forældet

Den stigende mængde anmeldelser kunne tyde på, at danskerne spekulerer i at få en nyere iPhone uden at skulle have tegnedrengen op af lommen. Men sådan spiller klaveret ikke hos Gjensidige Forsikring.

- Først og fremmest kræver forsikringsselskaber en politianmeldelse for at udbetale erstatning for en stjålen telefon. Dernæst kommer, at man ikke nødvendigvis får udbetalt en erstatning, der matcher prisen på en nyere model end den, man havde i forvejen. Faktisk vil kunden i nogle tilfælde få udleveret en telefon mage til den, de søger erstatning for, siger Kim Rud-Petersen.

Av for… Så dyre bliver de nye iPhones
Av for… Så dyre bliver de nye iPhones

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx