Af - 18/05-14 18:05; Opdateret: 19/05-14 08:08

Autistisk dreng får overraskelse efter han blev hånet i LegolandAutistisk dreng får overraskelse efter han blev hånet i Legoland

Da en kvinde vrængede ad Betinas autistiske søn fik hun nok og efterlyste kvinden på Facebook. Nu får familien gave af Lego.

storybild

Marius har infantil autisme og sad i en klapvogn, da han besøgte Legoland med sin mor (til venstre) i Store Bededagsferien. Det fik en fremmet kvinde til at himle med øjnene og brokke sig højlydt over den lille dreng. (Billede: Fotocollage: Marianne Post og privatfoto)

En ellers hyggelig familietur blev spoleret i Store Bededagsferien, da Betina Gervig Marnow gik sammen med sin datter og to autistiske sønner i Legoland. Her himlede en forbipasserende kvinde med øjnene og brokkede sig højlydt, da hun så Betinas 4-årige autistiske søn sidde i klapvogn.

- Jeg blev meget fortørnet over det og kunne ikke rigtig slippe det. På en eller anden måde blev jeg nødt til at få det ud, siger Betina Gervig Marnow, der samme aften skrev et indlæg om episoden i en gruppe på Facebook for pårørende til autister. Her efterlyste hun kvinden, der havde himlet ad hendes søn.

Kvinde var led ved autistisk dreng i Legoland: Nu svarer hans mor genialt igen
Kvinde var led ved autistisk dreng i Legoland: Nu svarer hans mor genialt igen

På få dage er indlægget blevet liket over 36.000 gange.

- Det har virkelig overrasket mig, at indlægget har fået så meget opmærksomhed, men det må skyldes, at folk kan relatere til det, siger Betina.

Historien har nu taget en ny drejning som familien fra Juelsminde kan glæde sig til. En repræsentant fra Lego har kontaktet Betina og tilbudt hende og børnene en tur på Legos museum og et par pakker med de populære klodser.

Nu er Stephen død: Her er beskeden fra hans mor
Nu er Stephen død: Her er beskeden fra hans mor

Og samtidig er Betina nærmest blevet taknemmelig for den intolerante kvindes reaktion på sin søns handicap.

- Da jeg skrev efterlysningen, ville jeg gerne finde kvinden, så jeg kunne forklare hende, at min søn sidder i en klapvogn fordi han er autist. Hvis jeg får fat i hende nu, tror jeg egentlig bare, at jeg vil sige tak. Det er så nemt at gøre grin med andre, men takket være hendes dumme kommentar har vi nu fået fokus på, at man skal respektere mennesker med handicap.

Ukendt gademusikant skaber viralt hit
Ukendt gademusikant skaber viralt hit

Her er Betinas indlæg:
Efterlysning!
Jeg efterlyser en dame, som i dag, 15. maj 2014, var i Legoland sammen med en mand. Du havde halvlangt, blond krøllet hår, og manden du fulgtes med var høj og mørkhåret. Muligvis havde I et mindre barn med jer.

Du passerede os kl ca 13 i Legoland tæt ved scenen, hvor der af og til bliver opført eventyr for børn.
Min datter på 15 gik med min søn på 4 1/2 i klapvogn. Ved siden af gik min søn på 10 år, og lidt bagved gik jeg.
Da du passerer klapvognen med min søn i, kigger du med himmelvendte øjne op på den mand ved siden af dig og siger: 'Godt så!! Så du ham drengen i klapvognen? Han er MINDST et børnehavebarn, og så sidder han i klapvogn og har sut!! Helt ærligt!!'

I et splitsekund overvejer jeg at stoppe dig for at fortælle, at du nok tydeligvis ikke har set de kæmpe skilte med 'Vis Hensyn', som både han og hans storebror, scarlet letter-agtigt, bærer rundt på om halsen, når vi er i Legoland.

Jeg ville have fortalt dig, at begge mine drenge har autisme. Den mindste i en så svær grad, at han på ingen måder kan navigere rundt i Legoland med så mange mennesker, uden at gå i panik. Og sutten, som åbenbart generede dig så meget, at du var nødt til at himmelvende dine øjne, er hans ét og alt.

Han har så store taktile problemer, at han ikke kan røres ved, selvom han bliver ked af det og utryg. Derfor har han sin sut med, som i nogle situationer er hans eneste trøst.

Jeg fortryder, at jeg ikke stoppede dig, så jeg ikke behøvede at bære rundt på den sårede følelse, din kommentar har efterladt mig med - og dog. Havde jeg stoppet dig, havde mine børn opdaget, at du havde trådt over en grænse. De ville have hørt på mig, at du havde opført dig nedladende, og de ville have opdaget, at ikke alle i denne verden, nødvendigvis, har plads og hjerterum til dem.

Hjemme hos os gør vi alt, hvad vi kan, for at fortælle vores fire børn, at de er gode nok som de er. Vi lærer dem tolerance overfor andre, og at alle er fantastiske på hver deres måde. Selv du, dame, er lavet af noget godt, og jeg vil næsten vædde med, at hvis jeg nogensinde finder dig, så vil du være flov over din kommentar og din fordomsfuldhed.

Mine skønne små finurlige børn havde en fantastisk dag i Legoland på deres egen måde. De skal skærmes, hjælpes, tales ned, forståes og trøstes gennem hele dagen, men de er også bare helt almindelige børn, som synes at lego, toge, både og skydere er det fedeste!

Tak til alle jer i Legoland, som nøjedes med at stirre på os, når der var et par nedsmeltninger. Også tak til jer, der smilede lidt anstreng, når mindstemand skulle skiftes, sammen med babyer på under ét år, men I sagde ikke noget, men lagde vel to og to sammen.
Tak til lego-medarbejderen som gav os en undskyldning, efter han var 'kommet til', at røre ved den mindste og juble 'velkommen til Legoland!', hvorefter min lille fyr gik i panik, og jeg skulle bruge en halv time på at berolige ham bagefter.

Tak til jer som smilede og sagde undskyld, efter at I småsurt mindede os om, at 'køen altså er derhenne', og jeg så pegede på deres skilte om halsen, og hurtigt forklarede, at de har et handicap og derfor bliver taget hensyn til i Legoland.

Kære dame. Jeg håber, at jeg finder dig. I det mindste så du kan have det med i baghovedet næste gang, du møder et menneske, som skiller sig ud. Det menneske har måske en virkelighed, som fortjener meget mere respekt, end det du gav os i dag.

En sidste tak til jer som vil dele dette opslag.

Hilsen en (høne)mor.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx