Af Lars Dinesen - 23/08-17 10:18

Danske Sidse søgte på sig selv på Google: Så dukkede der en side op for en sær fetish Danske Sidse søgte på sig selv på Google: Så dukkede der en side op for en sær fetish

20-årige Sidse fik sig lidt af et chok, da hun opdagede, at fodfetichister havde stjålet hendes billeder på nettet og delt dem på en side, hvor man bedømmer skuespillerinders fødder.

storybild

Foto: Instagram/Sidse Kinnerup

4,5 ud af 5 mulige. Det er den vurdering, som mødte 20-årige Sidse Kinnerup fra København mandag, da den aspirerende skuespiller og model søgte på sit eget navn op internettet.

»Jeg skulle finde en artikel til min tante, og vidste, at historien kom frem, når jeg bare søger på mit eget navn på google,« siger den Sidse Kinnerup, der havde sin debut som skuespiller i kortfilmen selfie fra 2015, til MX.

Ud over artiklen valgte Sidse også at kigge nærmere på et link, der tidligere var dukket op blandt søgeresultaterne. Hun havde lagt mærke til det før, men havde ikke genkendt adressen og havde derfor ikke interesseret sig mere for det. Det gjorde hun dog denne gang. Og hun blev forbløffet.

I alt 31 billeder lå der på rad og række på hjemmesiden, hvor fetischisterne giver kendte kvinders fødder fra karakteren 1, der står for 'ugly' til et femtal, der betyder 'beautiful.' Sidse havde fået 35 vurderinger.

De mange fotografier stammede fra vidt forskellige steder på nettet. Både Instagram, Snapchat og hos fotografers hjemmesider.

»De har virkelig været grundige i deres research af mig,« lyder det fra den 20-årige Sidse, der tidligere har lagt mærke til, at hendes følgere på Snapchat ofte tager skærmbilleder, når hun deler videobidder, hvor hun eksempelvis filmer med telefonen, når hun går i vandkanten på en strand.

Sidse Kinnerup har måttet lukke af for følgere, hun ikke kender på Snapchat, da hun modtog uopfordrede tilbud om sex. Mændenes slibrige tilbud til skuespillerinden har været med til at hærde hende på nettet. Gøre hende hardcore, som hun selv kalder det.

Et opslag delt af Sidse Kinnerup Fetichisterne tog alligevel pusten fra den 20-årige kvinde.

»Det er især det, at jeg ikke selv har delt billederne i den her kontekst. Det gør mig harm, når billederne bliver brugt til at noget andet, end i den ånd, jeg har taget dem i,« siger Sidse Kinnerup.

Når Sidse Kinnerup selv deler billeder eller er blevet fotograferet letpåklædt, har hun altid en skarp fokus på, hvordan billederne tager sig ud. Når hun står model for fotografer er der altid omhyggelige aftaler på plads om, hvordan resultaterne må og skal bruges.

»Der er altid tænkt meget over hvert enkelt billede, når jeg deler noget på de sociale medier. Det er noget, jeg er stolt af og bruger meget tid på. Når jeg deler fotos, hvor jeg viser meget af min krop, så tænker jeg mig altid virkelig godt om, hvordan de her billeder kan tolkes,« siger den 20-årige.

Ibiza vibes

Et opslag delt af Sidse Kinnerup Hun er tidligere stødt på en video på en pornoside, der rummede et diasshow af hende. Og det gjorde hende også vred.

»Der er meget stor forskel på, om man ser mine undertøjsbilleder hos et mandeblad som M!, og hvis de optræder på en side for porno. Når jeg lægger noget op på nettet, så er det vigtigt, at det er noget, jeg kan stå inde for,« siger hun, men hun anerkender dog, at det er svært at styre, hvad der sker, når ens billeder først er lagt online.

Den vordende skuespillerinde har da heller ikke de store forhåbninger til at få fjernet billederne fra det udenlandske site, hvor fetichisterne bedømmer hendes fødder sammen med internationale stjerner som Harry Potter-stjernen Emma Watson og skuespillerinden Sarah Hyland, der er kendt fra tv-serien Modern Family.

»Jeg kan ikke rigtig forhold mig til det. Jeg har i øvrigt aldrig fået at vide, at mine fødder skulle være flotte over gennemsnittet. Den eneste kommentar, jeg har fået, er gået på, at jeg har en tå, der er længere end de andre,« siger den 20-årige kvinde.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx