Af Lars Dinesen - 25/02-18 16:09

'Iphone-dræber' video er lækket: Se den før den bliver præsenteret'Iphone-dræber' video er lækket: Se den før den bliver præsenteret

Samsung lancerer i dag deres seneste 'iphone-dræber.'

storybild

Den sydkoreanske teknikgigant Samsung lancerer søndag aften sit nye flagskib indenfor telefonverdenen. 'Iphone-dræberens' præsentationsvideo er allerede lækket inden showet.

Det skriver The Verge.

Klokken 18 danner Barcelona rammen for at den storladne præsentation af Samsungs S9-modeller. Det sker i forbindelse med smartphone-messen 'Mobile World Congress.'

Der har været flere læk op til lanceringen, heriblandt Samsungs præsentationsvideo, der nu kan ses på Youtube. I videoen gør den sydkoreanske producent en del ud af at fremhæve, at det den nye model henvender sig stærkt til forretningsfolk, der har brug for en arbejdshest af en telefon. Som noget nyt, så kan telefonen placeres på et såkaldt DEX-pad, der forbinder smartphonen med en skærm.

Smartphonen kommer med et dobbeltlinset kamera og deler i store træk tekniske specifikationer med den forgangne model S8.

Desuden ser det ud til, at Samsung har gjort en del ud af sikkerheden med deres nye Knox-system. Desuden er der lagt i ovnen til, at 'augmented reality' bliver en større del af brugernes hverdag. Det er i hvert fald muligt med telefonen. Det ser også ud til, at Samsung har valgt at beholde jack-stikket til høretelefonerne.

På prisen kommer telefonen formenlig måske til at tage et spring opefter. Det er i hvert fald en udbredt forudsigelse hos eksperter på de sociale medier. Hos danske mobilsiden.dk skønner man forsigtigt, at prisen på en S9 bliver 6.499 danske kroner, mens en S9+ skal op i et leje på 7.749 kroner.

S9-modellen bliver både støv- og vandtæt, og får ligesom S8-varianten en IP68-score.

Hvis du gerne vil følge med i Samsungs præsentation, så kan du se med på tech-gigantens Youtube-kanal klokken 18. Du finder den nedenfor.

 

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Formand om forhandlinger: De vil have...
bt.dk
Nej, nej, nu stopper det: TREDJE...
bt.dk
Kongehusekspert om prins Nikolais nye...
bt.dk
Dansk popstjerne springer ud som...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx