Af - 27/05-14 11:10; Opdateret: 27/05-14 12:42

Fly bliver 'reddet' fra ulykke: Her er sandheden om videoFly bliver 'reddet' fra ulykke: Her er sandheden om video

De sociale medier gløder af begejstring over bilen, der redder et fly fra at forulykke.

Et passagerfly styrer direkte mod landingsbanen med et defekt forhjul, da en bil kommer drønende og griber flyets forende.

Det kan man se i en video, som i øjeblikket bliver delt heftigt på Facebook og Twitter.

Videoen ligner til forveksling et indslag fra en nyhedsudsendelse, og det har fået flere brugere til at hylde chaufførens heltemod, som redder dagen med sin bil.

Knuste bilruder med cykel og stak mand ned
Knuste bilruder med cykel og stak mand ned

Den opmærksomme seer vil dog opdage, at indslaget slutter med en lige lovlig detaljeret beskrivelse af bilen, der er af mærket Nissan - og det er intet tilfælde.

Klippet er nemlig en reklame for bilmærket, som blev sendt første gang i 2011.

Dengang blev klippet kritiseret for at være urealistisk, da en normal personbil slet ikke kan nå at accelerere til et flys landingshastighed på så kort afstand, som det ses i videoen.

Samtidig vil en bil næppe slippe specielt heldigt ud af et møde med et fly på 86 ton.

Det har internettet tilsyneladende glemt - eller bare valgt at ignorere - og derfor går videoen igen sin sejrsgang på sociale medier.

Falsk annonce skaber telefonstorm til uheldig mand
Falsk annonce skaber telefonstorm til uheldig mand

Hos Nissan bekræfter PR Manager, Ann Strøby, at der er tale om en reklame.

- Jeg håber ikke, at folk tager videoen alvorligt. Vi ønsker ikke, at man skal tro, det er sket i virkeligheden, siger hun.

Ann Strøby afviser, at det er Nissan selv, der har delt reklamen og skabt den store opmærksomhed om deres firma på ny.

Hun synes dog, at det er skægt, at reklamen nu bliver delt igen.

- Det er en sjov reklame, og jeg tror, at folk deler den, fordi de synes, den er sej, siger hun.

Omstridt firma blæser på parkeringsreglerne
Omstridt firma blæser på parkeringsreglerne

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx