Af Sebastian Kirk - 03/11-17 18:35

Nu afslører Apple: Disse emojis bruger vi allermestNu afslører Apple: Disse emojis bruger vi allermest

Apple løfter sløret for, hvilke emojis der ofte bliver anvendt på virksomhedens produkter.

storybild

Arkivfoto. (Billede: MIGUEL MEDINA)

Det kan være svært at gøre det klart, præcis hvordan man føler i en simpel sms eller Messenger-besked.

Derfor er emojis efterhånden blevet et uundværligt redskab i en verden, der i stigende grad kredser om sociale medier - og særligt én emoji er mere populær end alle andre.

Således har Apple netop offentliggjort, hvilke emojis der ofte anvendes på Mac og iOS i USA, og her er det med længder 'grine-græde'-emojien, der topper.

'Face with tears of joy', som den officielt hedder på engelsk, er efterfulgt af det røde hjerte, 'græder-i-stride-strømme' og 'hjerteøjne'-emojierne.

Faktisk er emojien så populær, at den i 2015 blev kåret til 'årets ord' i Oxford English Dictionary - første gang, vinderen rent faktisk ikke er et ord.

Hos Emojitracker, der konstant registrerer, hver gang en emoji bliver brugt på Twitter, ligger 'Face with tears of joy' også på førstepladsen. Ifølge sitet er den blevet brugt mere end 1,8 milliarder gange.

Også her er det røde hjerte nummer to med 875 millioner, mens hjerteøjne-emojien er på tredjepladsen med lidt over 700 millioner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx