Af - 05/09-14 10:26

Unge britere er afhængige af smartphones: Tjekker telefonen hvert 15. minUnge britere er afhængige af smartphones: Tjekker telefonen hvert 15. min

En rapport fra konsulentfirmaet Deloitte viser, at 13 pct. af unge britere tjekker telefonen mere end 100 gange dagligt.

storybild

(Billede: Polfoto)

Smartphones har vores opmærksomhed som aldrig før, og særligt i Storbritannien spiller telefonen en stor rolle i briternes liv.
Det viser en rapport fra den britiske konsulentvirksomhed Deloitte, hvor man i en undersøgelse af briternes smartphones-vaner konkluderer, at 'Storbritannien er en smartphone-afhængig nation.'

Rapporten fra Deloitte er ifølge The Wall Street Journal baseret på 4.000 personer, og det fremgår bl.a., at en tredjedel af alle britere med en smartphone tjekker telefonen inden for de første fem minutter, efter de er vågnet.
Og sms-beskederne har førsteprioritet for de fleste. 33 pct. tjekker således beskederne først, mens 25 pct. går i mailboxen som det første. 14 pct. logger på sociale medier som det første.

Nej, telefonen ødelægger ikke dit forhold - det gør du selv
Nej, telefonen ødelægger ikke dit forhold - det gør du selv

Ikke overraskende er det de unge britere, som er mest 'afhængige' af telefonen. De 18-24-årige tjekker ifølge rapporten i gennemsnit deres smartphone 53 gange i løbet af dagen.
13 pct. af dem tjekker telefonen over 100 gange om dagen.

- Mange er tydeligvis blevet afhængige af deres mobiltelefon, siger Deloittes teleanalytiker Ed Marsden til The Wall Street Journal.

På tværs af alle aldersgrupper tjekker briterne i gennemsnit deres telefon 33 gange om dagen, og dermed ligger indbyggerne på linje med smartphones-ejere i Frankrig og Tyskland i forbrug.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx