Af Thomas Ambrosius - 21/08-17 10:44

I dag åbner Facebook for en helt ny feature: Udfordrer dansk gigantI dag åbner Facebook for en helt ny feature: Udfordrer dansk gigant

Din gamle sofa, børnetøjet, der er blevet for småt, eller dit stereoanlæg.

storybild

Mark Zuckerberg og co. rykker mandaf ind på det danske marked for køb og salg af brugte varer. Dba.dk bør være bekymret, vurderer ekspret i sociale medier Thomas Bigum. (Billede: Thomas White)

Danskerne køber og sælger brugt i stor stil. I årtier har Den Blå Avis og siden dba.dk siddet tungt på det dansk brugtmarked, men fra i dag mandag kan de 3,1 millioner danske Facebook-brugere sætte deres gamle ting og sager til salg på Facebooks 'markedsplads', og Facebook kan blive en alvorlig udfordrer for dba.dk.

Det vurderer ekspert i sociale medier Thomas Bigum.

»Det her bliver en alvorlig udfordrer for dba.dk. Brugerne på Facebook har jo allerede af sig selv oprettet grupper, hvor de køber og sælger ting. Det nye er, at Facebook så stiller en formaliseret platform, markedspaldsen, til rådighed for brugerne. Gratis. Mens dba.dk skal tjene penge sine ved at sælge annnoncer til brugerne, tjener Facebook penge bare brugerne er der i kraft af salg af reklamer. Det er en kæmpe konkurrencefordel for Facebook,« siger Thomas Bigum, der forventer, at dba.dk vil rykke med modtræk som annoncekampagner.

- Facebook lancerede sin online markedsplads i oktober 2016. I begyndelsen var den kun tilgængelig i USA, Storbritannien, Australien og New Zealand, men nu åbnes den i yderligere 17 lande, herunder Danmark.

- Formålet med markedspladsen er at gøre det nemmere for de 450 millioner personer, der ifølge Facebook hver måned klikker ind på en gruppe, hvor man kan handle.

- Funktionen er synligt med et ikon, som henviser til en side med billeder af de ting, der er til salg i nærområdet.

Kilde: Computerworld.dk

 

Også Dorte Wimmer, cand. merc. og ekspert i forbrugeradfærd i Retail Institute Scandinavia, vurderer, at Facebook har styrken til at ryste dba.dks førerposition.

»Det er en meget dygtig spiller, der kommer på banen. Facebook er verdensmester i personlige og målrettede tilbud, fordi de kender deres brugere så godt,« siger hun til Finans.dk og tilføjer, at der er tendens til, at folk brugere færre apps, hvilket meget vel kan betyde, at den populære Facebook-app kan skubbe DBA, Trendsales og Tradono ud i kulden.

DBA lader sig imidlertid ikke ryste af, at Mark Zuckerberg og co. rykker ind på DBAs domæne. Kommunikationschef i DBA, Sofie Folden Lund, hæfter sig ved, at det danske brugtmarked er i kraftig vækst, og at DBA har haft en vækst i antallet af annoncer på 80 procent de seneste fire år, selv om DBA er blevet udfordret af nye spillere.

»Det er helt forventligt, at Facebook gerne vil tilbyde en markedsplads-service. Brugtmarkedet i Danmark er i kraftig vækst. Over 60 procent af danskerne handler brugt på årsbasis, og vi har alene på DBA oplevet en vækst i antallet af annoncer på 80 procent i løbet af de seneste fire år på trods af, at der løbende er kommet andre spillere på banen så som Reshopper, Tradono og Facebook-grupper,« siger hun og tilføjer:

»Vi tror på, at markedet fortsat vokser, og at der er plads til os begge.«

DBA-services som et dansk kundeservicecenter, NemID-validering og fragtmuligheder er ifølge Sofie Folden Lund også elementer, som brugerne også i fremtiden vil sætte pris på, når de handler med hinanden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx