David Hasselhoff kæmper for din frihed på nettetDavid Hasselhoff kæmper for din frihed på nettet

En fuldevideo af David Hasselhoff lærte ham, at privatliv på nettet er vigtigt. Nu vil han give verden frihed på nettet med ny app.

storybild

David Hasselhoff (til højre) med F-secures chef Mikko Hypponen. (Billede: F-secure)

For syv år siden lå en hønefuld David Hasselhoff på gulvet i et hotelværelse i Las Vegas og spiste en cheeseburger. Selvom det kun var hans datter, der ellers var til stede i rummet, har det meste af verden set episoden. Den blev nemlig filmet og spredt overalt på nettet.

- Den dag lærte jeg, at privatliv er vigtigt, og at alle de ting, vi har på vores computer og telefon kan blive lækket. Vi har alle noget at skjule, siger David Hasselhoff.

Hacker råbte ad baby igennem kamera
Hacker råbte ad baby igennem kamera

Han forsøgte at stoppe videoen i at sprede sig med et stort hold af advokater, men måtte hurtigt sande, at ingen kan vinde over internettet. I stedet er han blevet talsperson for privatliv på nettet og den nye app Freedome, som tilbyder at gøre dig anonym på nettet.

App’en er netop er blevet præsenteret på konferencen Re:publica 14 i Berlin, hvor metroxpress mødte verdensstjernen.

- Min datter blev udstillet, fordi hun havde optaget videoen. Det var meget ubehageligt. Vi begår alle fejl i livet, men internettet har fjernet muligheden for at glemme dem, siger David Hasselhoff.

Justin Biebers twitter hacket - sendte mystisk link
Justin Biebers twitter hacket - sendte mystisk link

Med Freedome lover Hasselhoff og firmaet F-secure, at ingen sporer dig, og at din data bliver krypteret. En telefon er dog aldrig mere sikker, end den der bruger den, fortæller chef for Freedome, Janne Pirttilahti.

- Vi kan ikke forhindre brugerne i at gøre noget dumt, som at logge på Facebook og uploade noget upassende. Der kan være et element af falsk tryghed i det. Men derudover er app’en absolut sikker og er gennemtestet, siger han og fortsætter.

- Der er et væld af sikkerhedsproblemer, som vi løser med Freedome. Når du eksempelvis rejser og kobler dig på et offentligt trådløst netværk, er de komplet usikre og enhver kan relativt nemt snage I, hvad du laver. Vi krypterer trafikken med app'en, når du tænder for den, siger han.

Direktør: Danske virksomheder for dårlige til at sikre sig
Direktør: Danske virksomheder for dårlige til at sikre sig

Janne Pirttilahti håber, at brugerne vil tage godt imod app'en, som han mener bliver bredt efterspurgt.

- Jeg tror der er et massivt publikum til brugervenlige sikkerhedstjenester i fremtiden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx