Af - 21/05-14 12:40; Opdateret: 21/05-14 13:29

Derfor skal du ikke udbasunere skilsmissen på FacebookDerfor skal du ikke udbasunere skilsmissen på Facebook

Dit forhold er slut - og nu skal du dele den sandsynligvis triste nyhed med dine venner og bekendte. Men en Facebook-status er ikke nødvendigvis vejen frem, mener en parforholdsrådgiver.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det er sjældent en opturs-oplevelse at skulle gennemgå et brud - om det så har været en intens kærlighedsaffære eller et mangeårigt ægteskab. Men du får som udgangspunkt ikke noget konstruktivt ud af at annoncere nyheden i en status på Facebook, siger relations- og parforholdsrådgiver Lasse Bauer.

- Der kan være noget trøst i den sympati, man får ved at skrive om bruddet på de sociale medier. Men den sympati rækker jo ikke længere end de 30 sekunder, det tager for folk at skrive en kommentar til en statusopdatering, siger han.

De mennesker du i sidste ende søger støtte fra er jo ikke en af dine fjerne bekendte eller en tidligere klassekammerat, du ikke har snakket med i flere år, påpeger Lasse Bauer.

- De færreste mennesker vil jo stille sig op på terrassen og råbe og skrige: “Sofie og jeg er blevet skilt”. Så mit råd er: Tænk over, om du gør en dybt privat ting til et event for andre mennesker.

Der kan også være børn at tage hensyn til. Så Lasse Bauer anbefaler, samme løsning, som man brugte før der var noget, der hed sociale medier.

- Man kan informere sine nærmeste venner, sin familie og måske nogle få fra arbejdet, hvis det er relevant. De mennesker jeg ikke ville kunne ringe til, ville jeg skrive til direkte og forklare, hvad der foregår. Og den besked ville jeg have afstemt med min eks, siger Lasse Bauer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx