Af Sebastian Kirk - 24/01-18 09:38

Snapchat klar med kæmpe ændring: - Det er lidt en falliterklæringSnapchat klar med kæmpe ændring: - Det er lidt en falliterklæring

Snapchat åbner op for deling af indhold i et forsøg på at hamle op med sin største konkurrent, mener ekspert.

storybild

Fremover kommer du sandsynligvis til at se en hel del mere til Snapchat. Også selv om du ikke selv bruger det.

I går introducerede det sociale medie nemlig en ny funktion, der tillader brugere at dele videoer på tværs af internettet - og ikke kun med andre brugere af appen, som det hidtil har været tilfældet.

Dermed begynder Snapchat nu at gå lidt bort fra sit eksistensgrundlag, som netop handlede om flygtighed og eksklusivitet i starten. Det mener Nathalie C. Larsen, der er digital chef hos kommunikationsbureauet Lead Agency.

»Man går lidt væk fra det, og så breder man sig ud på en funktion, som samtlige sociale platforme også har. Så det er lidt en falliterklæring,« siger hun.

Hun påpeger dog, at Snapchat formentlig har følt det nødvendigt at lave ændringer. Konkurrenten Instagram har allerede kopieret Stories-funktionen, og det Facebook-ejede medie har flere end tre gange så mange brugere som Snapchat.

»Der er rigtig mange brugere, der har ytret ønske om at blive ved med at bruge Snapchat, men de føler, at de er blevet tvunget til at gå over til Instagram, fordi Snapchat ikke rigtig har åbnet op for muligheden for eksempelvis at dele - før nu,« siger Nathalie C. Larsen.

Hun understreger, at det kun er spekulationer på nuværende tidspunkt. Men hun begynder så småt at se en tendens.

»Vi ender nok med at have fire-fem platforme, der mere eller mindre ligner hinanden mere eller mindre - og til sidst kun én. Det er super-ærgerligt, for hvis vi skal kunne bruge alle platforme, skal de også kunne noget forskelligt,« siger hun.

Sådan ser det ud, hvis man ser en delt Snapchat-Story via en computer. (Billede: Snap Inc.)

Deling på Snapchat

Den nye dele-funktion på Snapchat er en del af en større opdatering af brugergrænsefladen, som virksomheden ruller ud til alle sine brugere i de kommende uger.

Fremover kan du dele Stories i Discover-menuen ved at holde fingeren nede på en Story og vælger 'Del Story'. Herefter får du muligheden for at sende den via Messenger, sms, Facebook og så videre.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Michael er sporløst forsvundet:...
bt.dk
Torben Steno begræder stort tab fra...
bt.dk
Nye Anja og Viktor-stjerner søges:...
bt.dk
Stålsat Michael Laudrup: 'Jeg ønsker...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx