Af Amalie Abildgaard - 13/08-17 19:30

Netflix hæver prisen for nogle abonnenter – bliver du ramt?Netflix hæver prisen for nogle abonnenter – bliver du ramt?

Har du et abonnement på den populære streamingstjeneste, kan det være, at du skal hive ekstra penge op af lommen hver måned.

Bildstrecke im Grossformat »

Arkivfoto

Netflix sætter nemlig prisen op med 10 kroner for flere af deres abonnenter. Det skriver de en mail, som de netop har udsendt til deres danske medlemmer.

Fra den 13. september vil alle nuværende Netflix-medlemmer, der kan se HD og 4K, skulle betale 10 kroner mere for forsat at kunne se ’House of Cards’ eller ’Narcos’.

Medlemmer, der i dag betaler 79 kroner for deres basisabonnement, vil ikke blive ramt af stigningen.

Således vil de nye priser for Netflix lyde på:

Basis: 79 kroner pr. måned
HD: 99 kroner pr. måned
Ultra HD: 129 kroner pr. måned

Årsagen til prisstigning skyldes, ifølge Netflix, at de fortsat vil kunne blive ved med at producere egne serier og film til tjeneste og tilføje nye.

Også den nye funktion om at se Netflix uden internet er årsag til stigningen.

Det er ikke første gang, at streamingstjenesten sætter prisen op. For to år siden hævede de prisen på deres HD-abonnement fra 79 kroner til 89 kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx