Af Katrine Frederikke Wandrup - 13/09-17 13:58

Derfor ansøger fremmede kvinder dig på Facebook Derfor ansøger fremmede kvinder dig på Facebook

Venneanmodninger fra letpåklædte kvinder med eksotisk klingende navne kommer i en lind strøm til rigtig mange brugere på Facebook. Kvinderne lokker brugere til at acceptere anmodningen, men ikke for at blive venner.

storybild

Vi kan allerede nu afsløre det, du sikkert allerede ved: Profilerne er falske og billederne er højest sandsynligt nogen, fupmagerne bag profilerne har fundet på internettet af smukke kvinder, som ikke har givet lov til at deres billeder bliver brugt.

Men hvorfor får vi hele tiden en strøm af anmodninger fra disse profiler? Svaret er enkelt: Der sidder nogle bagmænd og tjener rigtig mange penge på, at særligt mænd bliver lokket videre til en dating- eller pornoside, skriver Aftenposten.

Profilerne fungerer som reklame for disse datingsider og der er tale om markedsføring. Dog er der også flere af profilerne, der bliver brugt til at udnytte din venneliste og dine oplysninger, så de kan svindle dig – det er i hvert fald ikke fordi, personerne bag profilerne søger kærlighed.

Det handler for eksempel om at afpresse mænd, som er blevet lokket til at sende billeder af sig selv til 'kvinderne', som bagefter vælger at kræve penge for ikke at sende billederne til mændenes omgangskreds.

Facebook er opmærksom på alle de mange falske profiler, og derfor forsvinder venneanmodningerne som regel også hurtigt, hvis du ikke accepterer den. Profilerne bliver ganske enkelt meldt som spam eller opdaget som en falsk profil, og de bliver slettet af Facebook.

Af samme grund opfordrer kommunikationschef hos Facebook i Norden, Peter Münster, til, at du anmelder profilerne, når du får venneanmodningerne. Så er du med til at holde problemet nede.

»Vi bruger en række forskellige værktøjer for at holde vores platform fri for spam og svindel. Facebook er en åben platform, og dette arbejde stopper desværre aldrig. Hver gang vi sætter en stopper for en bestemt adfærd, finder svindlerne på noget nyt, som vi så også sætter en stopper for,« fortæller han til Aftenposten.

Facebook fjerner op mod en million falske profiler om dagen. Her kan du læse en guide til, hvordan du slipper for de mange venneanmodninger fra falske profiler.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx