Af Katrine Frederikke Wandrup - 31/08-17 11:28

Sådan slipper du af med venneanmodninger fra falske profiler på FacebookSådan slipper du af med venneanmodninger fra falske profiler på Facebook

Det er irriterende hele tiden at skulle afvise den ene venneanmodning efter den anden fra falske profiler på Facebook. Men med et enkelt og nemt trick kan du undgå det.

storybild

Som regel er det hyggeligt at få venneanmodninger på Facebook. Pludselig har en gammel ven fra folkeskolen ansøgt dig eller hende den søde, du mødte til din vens fødselsdag. Men anmodningerne fra folk, du slet ikke kender kan være irriterende – særligt fordi de ofte er fra falske profiler, skriver Aftenposten.

Du kender dem godt – letpåklædte kvinder, hvis venneliste består af 200 mænd fra hele verden, og som ikke har andet end et profilbillede og et eksotisk klingende navn at vise frem. De popper op med jævne mellemrum, men faktisk er de nemme at undgå.

Sådan gør du:

1. Vælg indstillinger i drop-down menuen i øverste højre hjørne på Facebook og vælg 'Beskyttelse af personlige oplysninger'

2. Under 'Hvem kan kontakte mig' vælger du 'Venners venner'

Og voilá, du er fri for de mange anmodninger fra falske profiler.

Hvis du vil hjælpe Facebook med at komme de falske profiler til livs, så kan du anmelde dem, inden du begrænser, hvem der kan ansøge dig. For nyligt fortalte en talsperson fra Facebook, at det sociale medie dagligt lukker op mod én million falske profiler, men det er tydeligvis ikke nok til at sikre, at du undgår de mange anmodninger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx