Af - 19/04-16 14:51

Næsten som at være der selv: Nu kan du streame live i 360 grader på YouTubeNæsten som at være der selv: Nu kan du streame live i 360 grader på YouTube

YouTube annoncerer, at det nu bliver muligt at livestreame videoer i 360 grader.

Det har i længere tid været muligt at opleve YouTube-videoer i 360 grader, så brugerne selv kan styre, hvor de vil kigge hen. Nu bliver det muligt at streame liveoplevelser på samme måde, annoncerer YouTube på sin officielle blog.

Skal du ikke på festival i år? Sådan kan du få oplevelsen fra sofaen
Skal du ikke på festival i år? Sådan kan du få oplevelsen fra sofaen

Den nye funktion bliver tilgængelig i forbindelse med årets afvikling af den amerikanske musikfestival Coachella, der de seneste år har streamet live fra koncerter. Med den nye funktion kan man i denne weekend se YouTube-videoer i 360 grader live fra festivalen for første gang.

Samtidig åbner YouTube for at livestreame med såkaldt 'spatial audio', der skulle give en mere autentisk lyd - indtil videre dog kun til Android. Dermed bliver det næsten som at være der selv – især med et par virtual reality-briller på.

Teknologien har dog stadig sine begrænsninger, mener fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen.

- Det er især med henblik på virtual reality-oplevelser, at YouTube tilbyder livestreaming af 360-graders-oplevelser. Det er spændende, men når man skal have billeder fra en 360-graders synsvinkel, kræver det en vis båndbredde, og det kan gå ud over billedkvaliteten, siger han til metroxpress.

TV: Fyr prøver virtual reality-porno - kan ikke stoppe med at grine
TV: Fyr prøver virtual reality-porno - kan ikke stoppe med at grine

Han peger samtidig på, at virtual reality aldrig vil kunne erstatte fysisk tilstedeværelse ved et live-event som en koncert eller en fodboldkamp.

- Det er ikke samme oplevelse, fordi man ikke er med på samme måde. Du mærker ikke gulvet vibrere, brølene fra tilskuerne eller får øl i nakken. Det bliver ikke en erstatning, men det næstbedste. For hvis man ikke har mulighed for at være til stede, kan det være et fint alternativ, siger han.

I toppen af artiklen kan du finde et eksempel på en 360-graders-video. Hvis du ser den med en Android-smartphone, kan du også mærke effekten af 'spatial audio'.

Dansk YouTube-fænomen: 6-årige Naja har mere end 100.000 følgere
Dansk YouTube-fænomen: 6-årige Naja har mere end 100.000 følgere

TV: Sådan blev Benjamin en af Danmarks største YouTube-stjerner
TV: Sådan blev Benjamin en af Danmarks største YouTube-stjerner

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx