Af - 17/09-13 06:01

»Det vigtigste år i mit liv«»Det vigtigste år i mit liv«

Først på sit efterskoleophold fandt musikeren Annika Aakjær ud af, at hun rent faktisk kunne synge

storybild

Annika Aakjær husker sin efterskoletid, hvor hun mødte sin bedste veninde, Kristine. (Billede: Martin Dam Kristensen)

Annika Aakjær har to pladeudgivelser, en spillefilm, en række teaterforestillinger og en julekalender på CV’et, og det er hun ikke i tvivl om, at hendes efterskoleophold har haft en stor indflydelse på.

- Det var måske det vigtigste år i mit liv på rigtig mange måder. Det var der, jeg fandt ud af, at jeg kunne synge.

I folkeskolen havde Annika fået at vide, at det ikke var sang, hun skulle beskæftige sig med, så i 1998, da hun kom på Vester Thorup Efterskole, var det teaterlinjen, der trak. Alligevel nød hun at synge, og en dag, hvor Christina Jones, der var underviser på skolen, sad og spillede klaver, begyndte Annika at synge med.

- Annika, du synger jo fantastic, udbrød hun med tyk engelsk accent, og fra den dag ændrede det hele sig.

- Jeg havde altid haft på fornemmelsen, at jeg var musikalsk, men havde tænkt, at man skulle starte meget tidligt, hvis man skulle blive til noget. Det var det, alle sagde. Jeg var jo 17 år, så det løb var kørt, tænkte jeg. Pludselig ud af det blå opdagede jeg, at jeg var et naturtalent. At jeg bare kunne synge, hvis jeg gav mig hen til det og brugte de følelser, jeg havde. At det ikke var noget, der krævede noget særligt af mig. Det var så voldsom en gave at få lige pludselig, forklarer Annika.
Det næste skridt var guitaren, og da hun havde lært to akkorder, begyndte hun at skrive sange.

Det er ikke kun karrieren, der har nydt godt af tiden på efterskolen. Efterskolens værdisæt var meget anderledes end det, hun var vant til.

- Det var første gang, jeg følte, at jeg blev set som den, jeg var, og ikke blev vurderet på, hvor dyrt mit tøj var, hvor jeg boede, og hvad mine forældre lavede. Alle stod til ansvar for egen opførsel, og på godt og ondt var der ingen kære mor. Det gjorde en hel del for mig, at jeg blev fri af de ting, og på efterskolen var det første gang, jeg knyttede nære venskaber, og jeg følte mig tilpas socialt. Jeg har altid haft meget selvtillid, men det var på efterskolen, at jeg fik selvværd.

Annika har et godt råd til dem, der går og overvejer at tage et år på efterskole.

- Jeg ved, at mange, der overvejer efterskole, er bange for at forlade hjembyen, forældre, venner og kærester. Jeg vil sige, at det, du får på en efterskole, kan du ikke få andre steder. Højskole er ikke det samme. Et år på efterskole kan blive det bedste, du har gjort.

For tiden arbejder Annika på sit tredje album, og hun har lige skrevet kontrakt med Sony.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk koncern på vej i ny stor...
bt.dk
Japanere knuser dansk drøm om ny...
bt.dk
Maleri af kronprins Frederik deler...
bt.dk
DF-top: Messerschmidt vil gøre...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx