Af - 17/09-13 06:55

Kærligheden måtte vente cirka 25 årKærligheden måtte vente cirka 25 år

Eleverne på en efterskole oplever nogle ganske tætte venskaber, som holder ved resten af livet. Og nogle udvikler sig til mere end det.

storybild

Tobias Schultz og Mette Hjortkær mødtes på Humble Efterskole, mistede kontakten i mange år, men fandt så sammen. P (Billede: Privatfoto)

Tobias Schultz (43 år) og Mette Hjortkær (39 år) mødte hinanden i 1987 på Humble Efterskole på Langeland. Selv om de hurtigt blev nære venner, stoppede det der, og et par år efter de begge havde forladt efterskolen, mistede de helt kontakten. I dag leder de efter hus sammen.

- Det startede med, at jeg fandt Mette på Facebook og kunne se, at hendes billeder stemte meget godt overens med mine egne interesser. Så jeg ringede til hende.

Der var i mellemtiden gået 25 år uden kontakt, og opkaldet ledte hurtigt til et møde, der siden ledte til et forhold. Selv om der var gået så lang tid, fortsatte de, som om ingen tid var gået.

- Det virkede ikke, som om der var gået 25 år. Mere havde vi ikke forandret os, fortæller Tobias, og Mette er enig.

- Man lærer hinanden at kende på en anden måde, fordi man går op og ned ad hinanden 24 timer i døgnet.

Chancen for, at Tobias og Mette ville være kærester den dag i dag, havde været meget lille, hvis de bare havde mødt hinanden tilfældigt i byen.

- Hvis ikke vi havde kendt hinanden, så havde vi nok ikke haft den sikkerhed at bygge på, som har været vigtig for os begge. Jeg er selv kommet ud af en grim skilmisse, og jeg har et barn, så jeg ville ikke have kastet mig ud i det, hvis ikke der var noget tryghed, forklarer Tobias.

Selv om de aldrig nåede så langt som at blive kærester, mens de gik på efterskolen, har Tobias og Mette tilbragt mange timer på værelserne med bare at ligge og snakke. Det har lagt grunden til forholdet i dag, og Mette er ikke i tvivl om, hvad det er, der er kommet ud af de mange timer.

- Det er tillid og fortrolighed. Det er vigtigt, og det havde vi stadig fra den gang.

Specielt Mette husker efterskolen som en fantastisk tid. Både for det sociale, men også for den udvikling, hun selv var igennem. Mettes mor mente, at det ville være sundt for hende at komme væk fra dagligdagen og ud og prøve noget nyt.

- Det var svært i starten. Jeg havde egentlig ikke lyst til at være der, men jeg blev rigtigt glad for det. Der skete ligesom en indre revolution, og verden åbnede sig på en helt ny måde.

De er dog begge enige om, at det er det bedste, man kan gøre for sig selv.

Gør det og nyd det. Det er nogle fede år, og det er svært, når det slutter. Jeg har aldrig set så mange mennesker
græde i kor over at skulle skilles.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx