Af - 17/09-13 21:52

Nyt job? Nu kan du blive bedemand på seks ugerNyt job? Nu kan du blive bedemand på seks uger

Uddannelsen bryder et årelangt monopol på bedemandsområdet.

storybild

(Billede: Polfoto/Søren Skarby)

Med fag som krisehåndtering, sorgens faser, kundeforståelse, rigtige løftestillinger, lovgivning, kirkegårdskultur og salmesang har en ny uddannelse set dagens lys.

Den 4. november starter første hold af aspirerende bedemænd på erhvervsskolen Udviklingscenter Syd. Uddannelsen er godkendt til som 'seks ugers selvvalgt'-uddannelse.

- Det er den mest omfattende og branchespecifikke bedemandsuddannelse, som markedet endnu har set. Uddannelsen betyder, at alle med motivation, lyst og energi kan begynde som selvstændig bedemand, siger kursuschef Per Birkelund, Udviklingscenter Syd.

Indtil nu har eneste mulighed for at blive bedemand været et seks dages kursus udbudt af brancheorganisationen Danske Bedemænd. Dog har det kun været muligt at få lov at tage det kursus, hvis et medlem af brancheorganisationen anbefalede én.

Dermed har brancheorganisationen indtil nu kunnet styre hvem og hvor mange der skulle uddannes.

- Ved at tilbyde en offentlig anerkendt uddannelse får alle interesserede mulighed for at tilegne sig de nødvendige kundskaber. Det gør, at det monopol Danske Bedemænd hidtil har haft er brudt. Nu kan alle blive bedemænd uden at være en del af en organisation, der gerne vil styre, hvor og hvornår man må åbne en forretning, siger bedemand Per Holm.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx