Af - 16/01-17 14:25; Opdateret: 16/01-17 14:46

Rettede elevs stavefejl: Så blev hun fyret fra skolenRettede elevs stavefejl: Så blev hun fyret fra skolen

Mange vil nok være enige i, at det er en uvurdérlig indsats, når en skoleansat retter en elevs stavefejl. I dette tilfælde førte det til en fyreseddel.

storybild

(Billede: www.facebook.com/katiejonash)

Den 5. januar satte amerikanske Katie Nash sig til tasterne på Twitter for at rette en elevs graverende stavefejl. Det skulle den unge kvinde aldrig have gjort. Kort tid efter blev hun fyret fra sit job. Det skriver den lokale Frederick News Post.

Den uheldige episode startede på Twitter, da en elev fra Frederick County Public Schools i Maryland spurgte, om skolen ikke aflyste undervisningen næste dag. Desværre havde eleven begået en stavefejl af de værre og stavet ordet “tomorrow” med to a’er - altså “tammarow”. Ups.

22-årig gravid stewardesse fyret for at spise sandwich til 38 kroner
22-årig gravid stewardesse fyret for at spise sandwich til 38 kroner

Katie Nash, der var skolens webkoodinator og social media manager satte sig for at svare eleven, og da humor ofte er vejen frem, spurgte hun eleven, hvordan vedkommende så skulle lære at stave til “tommorow”.

Eleven tog kommentaren med et smil og tweetet fik over tusind likes og retweets - Katie blev oven i købet hædret med hashtagget #katiefromFCPS.

Det syntes skolen ikke var sjovt, og derfor fik Katie Nash forbud mod at tweete fra skolens konto. Alligevel blev hun ved, fordi kontoen også var beregnet til praktiske ting og kalenderopdateringer. De skulle jo ud.

Far blev fyret for at deltage i sit barns fødsel: Nu vælter han sig i jobtilbud
Far blev fyret for at deltage i sit barns fødsel: Nu vælter han sig i jobtilbud

Så fik hun en fyreseddel. Den accepterede hun, fordi hun ikke ville “være en distraktion for skolesystemet og dets overordnede mål”.

Samtidig fortæller hun til Frederick News Post, at hun ikke var blevet sat nok ind i skolens strategi for sociale medier.

Sygeplejerske fyret uden varsel: Taggede kollegaer i sjov Facebook-video
Sygeplejerske fyret uden varsel: Taggede kollegaer i sjov Facebook-video

- Enhver social media-manager leder efter mere engagement på siderne, og det er ligesom forventningen. Jeg synes, en samtale om, hvordan vi engagerer os med eleverne, ville have været på sin plads, og det ville jeg have taget imod, fortæller Katie Nash, der kun nåede at være ansat på skolen i et par måneder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx