Af - 04/04-17 18:39; Opdateret: 04/04-17 22:23

Kender du typen? 8 tegn på, at du har en dårlig chefKender du typen? 8 tegn på, at du har en dårlig chef

Vi har spurgt en ekspert ind til hvad det vil sige at være en dårlig leder. Se hendes svar her.

storybild

(Billede: Scanpix/Ollyy)

Har du en leder, som hverken du eller dine kollegaer bryder jer om? Så kan det være, at vedkommende opfører sig mere som en chef end som en leder.

Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har opstillet en liste med 10 tegn på, hvornår man er en dårlig leder. Metroxpress præsenterede nogle af punkterne for Betina Wolfgang Rennison, som er ekspert i ledelse, for at høre, hvorfor en god leder ikke vil kunne nikke genkendende til punkterne på listen.

LISTE: 18 tegn på, at skal sige dit job op NU
LISTE: 18 tegn på, at skal sige dit job op NU

1) En dårlig leder hører ikke sine medarbejderes mening, inden han/hun træffer en beslutning
- Det kommer selvfølgelig helt an på, hvad det er for en beslutning, men i det fleste tilfælde er det god ledelse at involvere og skabe dialog med sine medarbejdere, siger Betina Wolfgang Rennison og tilføjer:

- Hvis ikke man lytter til sine medarbejdere, kan der hurtigt opstå en 'led, ledere, ledest'-jargon, hvor lederen dikterer, hvad medarbejderne skal gøre og tænke istedet for aktivt at involvere dem.

Sådan ville det foregå, hvis Postmand Per var til samtale hos chefen
Sådan ville det foregå, hvis Postmand Per var til samtale hos chefen

2) En dårlig leder anerkender ikke sine medarbejderes indsats og resultater
- Alle mennesker vil jo gerne føle sig set, hørt og anerkendt. Det motiverer. Derfor er det enormt vigtigt, at en leder skaber de bedst mulige rammer, så medarbejdernes motivation for at yde en god indsats bliver styrket, siger ledelses-eksperten.

3) En dårlig leder tager aldrig fejl
- Ledelse handler i høj grad om at være et autentisk menneske - ellers mister man sin medarbejderes tillid. Derfor indrømmer en god leder selvfølgelig, at han/hun kan tage fejl.

Martin prøvede at være kvinde på arbejdet: 'Jeg var i helvede'
Martin prøvede at være kvinde på arbejdet: 'Jeg var i helvede'

4) En dårlig leder tager kun råd fra sine ansatte, hvis det sker bag lukkede døre
- En leder, der ikke er i stand til at tabe ansigt, er ikke nogen ordentlig leder. Man skal være i stand til at vedgå sine fejl og dermed også lytte til sine medarbejdere, når de kommer med gode råd – også selvom det er i åbent forum, siger Betina Wolfgang Rennison.

5) En dårlig leder forsvarer ikke sine ansatte, selv om han/hun kunne
- En god leder skal altid supportere, forsvare, beskytte, drage omsorg og skærme, siger Betina Wolfgang Rennison og tilføjer:

- Ledelse handler i høj grad om at skærme medarbejdere fra en omverden eller en topledelse, der stiller urimelige krav – eller fra borgere, brugere eller kunder, der presser sig på.

LISTE: 18 tegn på, at du HADER dit arbejde
LISTE: 18 tegn på, at du HADER dit arbejde

6) En dårlig leder deler ikke firmaets fremtidsplaner med sine medarbejdere, selv om det kunne hjælpe dem i deres arbejde
- Ejerskab er 'number one' i ledelse. Hvis medarbejdere ikke har ejerskab til den organisation, de er en del af, så engagerer de sig heller ikke på samme måde. Derfor er det enormt vigtigt, at de ved, hvad det er for en fremtid, de skal være med til at skabe, siger ledelses-eksperten.

7) En dårlig leder afviser enhver feedback, der kan true hans/hendes magt
- En leder styrker sin magt betragteligt, hvis han/hun kan tage imod feedback. Ledelse handler også om at have følgere, og man får følgere ved at lytte til sine medarbejdere og den feedback, der bliver givet, siger Betina Wolfgang Rennison og tilføjer:

- Som leder kan man faktisk få mere magt, hvis man viser, at man er villig til at afgive den - villig til at vise, at man ikke altid har ret.

8) En dårlig leder bekymrer sig mere om at opretholde sin status i firmaet end at gøre det, der er bedst for firmaet.
- En leder skal fremstå som ’organisationens mand/kvinde’, så hvis det pludselig bliver et personligt togt at fremme sine egne interesser, så gennemskuer medarbejderne det hurtigt – og så mister man respekt som leder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx