Af David Andersen - 09/09-17 10:37; Opdateret: 09/09-17 10:54

Akavet! Tandlægen kan se, hvis du har dyrket oralsex for nyligAkavet! Tandlægen kan se, hvis du har dyrket oralsex for nylig

Munden afslører dig, hvis du har dyrket en vild form for sex.

storybild

Det er sjældent specielt rart at gå til tandlægen, hvadenten man skal have hevet en tand ud, eller bare skal have foretaget et halvårstjek.

Et par fremmede hænder i munden og en tandlæge, som stirrer ind i gabet på en er mildest talt akavet, og for at gøre det så smertefrit som muligt, børster de fleste af os tænderne grundigt og undgår at spise hvidløg i dagene op til.

Men hvad de færreste nok er klar over, er, at tandlægen ikke kun kan se om vi har huller i tænderne og har husket tandtråden. Den bagerste del af munden afslører nemlig også en specifik, seksuel udskejelse.

Hvis man dyrker fellatio sker det ofte, at penis beskadiger den bløde hud i den bagerste del af overmunden lige foran drøbelen. Det kan ses som såkaldte petekkier - små røde eller lilla pletter på huden, skabt af en mindre blødning fra ødelagte blodkar.

Oralsex er listet som en af grundene til petekkier på Wikipedia. Det sker overvejende, hvis der er tale om deepthroating eller voldsom oralsex.

Det relativt ukendte faktum vakte forleden stor furore og småpanik på Reddit, da en person gjorde andre opmærksom på det.

'Det er virkelig godt at vide, jeg skal snart til tandlægen. Seriøst, tak!', skriver brugeren 'Ennaline', som uddyber:

'Jeg bryder mig ikke specielt meget om tanken om en fremmed, som roder i min mund, deres ansigt 30 cm fra mit ansigt, som ved præcis, hvilke aktiviteter jeg laver med min kæreste'.

Der er dog også en del, som godt var klar over det, og kan fortælle sjove historie fra tandlægestolen på den baggrund.

'Min ven er tandplejer, og hun siger, at hun slet ikke tænker over det, undtagen når det er på en heteroseksuel fyr, som hun ved er gift med en kvinde. Så fanger det hendes opmærksomhed', skriver brugeren 'Twenty3isNumberOne'.

Ligesom læger har tandlæger heldigvis et tavshedsløfte, der forhindrer dem i at afsløre folk shemmeligheder vidt og bredt. Men i få tilfælde går de rent faktisk til myndighederne, når de finder tegn på voldsom oralsex i patienternes mund, skriver Reddit-brugeren 'Soykommander'.

'Det er også sådan, de kan se, hvis et barn bliver misbrugt. Tandlæger rapporterer altid de tilfælde. Det er sørgeligt', skriver brugeren, der hævder at være socialrådgiver for udsatte.

Det skal understreges, at petekkier også kan opstå som følge af andre ting, der beskadiger blodkarrene i huden i munden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx