Af - 19/01-17 07:12

Derfor kommer din mor til at kalde dig det forkerte navnDerfor kommer din mor til at kalde dig det forkerte navn

Ny forskning viser, hvorfor vi kommer til at bytte om på hinandens navne.

storybild

Du kender sikkert typen, der tit og ofte kommer til at kalde venner, kolleger og familiemedlemmer de forkerte navne. Det er der en grund til, og det er en kortslutning, og kan faktisk ske af ren kærlighed. Det viser et nyt studie fra Rollins College, Florida.

Da Samantha Deffler, der arbejder som kognitiv videnskabskvinde, var barn, oplevede hun ofte, at hendes mor kom til at kalde hende hendes søskendes navne. Faktisk gik det så galt, at hun også blev kaldt ved hundens navn - jævnt irriterende. Det fik hende til at undre sig. Hvorfor kommer man til sådan noget? Nu har hun et bud i tidsskriftet Memory & Cognition.

Navneforvirringen sker ikke på grund af dårlig hukommelse eller dét, at man bliver ældre. Det handler derimod om den måde, hjernen sorterer navnene på. Hvis vi taler lidt computer-sprog, kan man sammenligne det med, at hjernen opretter forskellige “mapper” til navne på harddisken. Der kan altså være en mappe til kolleger, familiemedlemmer og venner.

Defflers forskning bygger på en undersøgelse, hvor 1.700 mænd og kvinder i forskellige aldre deltog, og nærmest alle var på et eller andet tidspunkt kommet til at bytte om på navne. Der var dog et interessant twist. Vi bytter for det meste kun om på navne, der ligger i den samme mappe i hjernens hukommelse. På den måde kan man sige, at det ikke er, fordi du ligner en hund, hvis et familiemedlem kommer til at kalde dig Fido, King - eller hvad familiens hund nu hedder. Det handler i højere grad om, at hunden befinder sig i familiemappen sammen med dig.

Derfor kommer du til at sige det forkerte navn i sengen
Derfor kommer du til at sige det forkerte navn i sengen

- Når man forbereder sig på at sige sætningen, aktiverer du ikke bare deres navn, men også konkurrerende navne. Du bladrer gennem alle dine børns navne, der er lagret i familiemappen, og til tider vinder disse konkurrerende navne, fortæller hun.

Deffler fandt endnu en tendens i undersøgelsen: mødre er de værste til at bytte om på navne.

Defflers kollega, Neil Mulligan fra UNC Chapel Hill, har et bud på, hvorfor det sker.

- Forestil dig, at du har hele armen fuld af dagligvarer og du har brug for en hurtig hjælpende hånd fra et af dine børn. Din hjerne forsøger at finde navnet i familiemappen, men den ender med at modtage et relateret navn i stedet.

Det er præcis det samme som sker i afsnittet af ‘Venner’, hvor Ross skal afgive sine bryllupsløfter til sin forlovede Emily, men kommer til at kalde hende Rachel.

Emily og Rachel befinder sig altså i en kærestemappe, og de fleste fejl opstår i pressede situationer - bryllup? Indkøb med børn på slæb? Same same. Ross’ hjerne kortslutter, og der opstår en temmelig uheldig situation, der dog ikke behøver at have noget med kærestefavoritter at gøre.

Så næste gang, du bliver kaldt et forkert navn, så husk, at det ikke er personligt. Det er bare en midlertidig kortslutning i hjernen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx