03/10-17 22:03

Her er synderen, der gav hele menneskeheden herpesHer er synderen, der gav hele menneskeheden herpes

Og nej - det er ikke ham der Casper, du mødte på Crazy Daisy i 2013.

storybild

De første menneskeaber havde ikke herpes, men det blev ødelagt af en art, der åd chimpanser.

Herpes er i dag en af de mest udbredte kønssygdomme. Op mod 80 procent af befolkningen i Danmark er smittet af enten herpes i munden (HSV-1) eller herpes på kønsdelene (HSV-2).

Men dengang de første menneskeaber udviklede sig fra chimpanserne, så det ellers ud, som om vi ville slippe for HSV-2.

Virussen er nemlig ikke at finde i de første menneskeaber, som opstod for cirka 7 millioner år siden.

Men for cirka to millioner år siden skete der desværre noget.

Forskere har fundet ud af, hvilken menneskeabe der er skyld i, at vi har herpes i dag. Det skriver University of Cambridge i en pressemeddelelse, ifølge Videnskab.dk.

Der er tale om Parathropus boisei, som var en menneskeabe, der gik på to ben, havde en lille hjerne og et fladt ansigt.

Arten har sandsynligvis fået herpes-virussen efter at have spist kød fra smittede chimpanser, hvorefter den har smittet Homo erectus, der er kendt som en af forfædrene til det moderne menneske.

Læs også på Videnskab.dk: Lang penis giver flere orgasmer

Tæt kontakt mellem P. boisei og Homo erectus har nemlig været meget normalt omkring vandkilder såsom Lake Turkana i Kenya, skriver forskerne i studiet, der netop er udgivet i tidsskriftet Virus Evolution.

Da Homo erectus opstod for cirka to millioner år siden, efterlod de også tegn på at have jagtet andre menneskeaber, og denne gang var det tilsyneladende P. boisei, der blev spist.

Læs også på Videnskab.dk: Se, hvordan en cheeseburger fordøjes i din mavesæk

»Herpes smitter alt fra mennesker til koraller, og hver art har deres egen specifikke udgaver af virusserne,« siger hovedforfatter Charlotte Houldcroft, der har en Ph.d. og er virolog på University of Cambridge.

»For at virusserne skal hoppe over barriererne mellem arter, skal de bruge en heldig genetisk mutation i kombination med en udveksling af væsker. I menneskeabernes tilfælde betyder det gennem indtagelse af føde eller ved samleje – muligvis begge dele.«

Læs mere på Videnskab.dk:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx