Af - 09/06-15 22:51

Kendt astronom: Hvis vi finder rumvæsener, vil de ikke være levendeKendt astronom: Hvis vi finder rumvæsener, vil de ikke være levende

Astronomen Martin Rees frygter for menneskets fremtid. Det forklarede den kendte professor på en videnskabsfestival i England.

storybild

Martin Rees er en anerkendt ekspert inden for blandt andet sorte huller og universets skabelse. (Billede: AP/arkivfoto)

Hvis vi nogensinde får kontakt med en fremmed livsform fra det ydre rum, vil det højst sandsynligt være maskiner, der kommer fra et sted uden for vores solsystem.

Sådan lød det fra astronomen Martin Rees, da han besøgte Cheltenham Science Festival, hvor den 72-årige astronom også antydede, at han ikke tror, det vil ske i en nær fremtid.

- Jeg holder ikke ligefrem vejret, som han formulerede det.

Det skriver The Telegraph.

Vil robotter gøre os til slaver? Eksperter er uenige
Vil robotter gøre os til slaver? Eksperter er uenige

Martin Rees forklarede videre, at de fleste rumfarter i fremtiden vil blive udført af maskiner, som ikke er hæmmet af fysiske udfordringer ved at operere på fremmede planeter.

- Jeg tror, at det er ganske sandsynligt, at inden for et par århundreder, vil den altoverskyggende intelligens være maskiner, fordi de vil have lettere adgang til at nå længere væk fra jorden. De er ikke organiske, så de fleste rumfarter vil ske med maskiner og ikke mennesker, forklarer Martin Rees, der har vundet talrige priser inden for astrofysikkens verden, udgivet flere bøger og har holdt flere prominente poster inden for britisk astrofysik.

Han er ligeledes kendt som en førende ekspert inden for sorte huller og skabelsen af universet.

- Hvis vi opfanger et signal, vil det være langt mere sandsynligt, at det kommer fra en maskine og ikke et organisk væsen. Der har kun været et kort tidsrum, hvor organiske væsener har eksisteret, og maskiner vil tage over. De vil være fremtiden, fastslår han.

Martin Rees mener, at der vil være mennesker, der lever på andre planeter ved århundredets udgang, men store rummissioner bemandet af mennesker, som man oplevede i 60'erne og starten af 70'erne, hører fortiden til, vurderer han.

Videnskabsmænd: Vi finder aliens inden år 2034
Videnskabsmænd: Vi finder aliens inden år 2034

Ligesom fysikeren Stephen Hawking frygter han også, at kunstig intelligens vil gøre det af med menneskeheden på sigt. Martin Rees forklarede, at computere og robotter snart vil være så avancerede, at de selv vil kunne skabe den næste generation af maskiner uden menneskets indblanding.

- Nogle mennesker mener, at vi burde have retningslinjer, mens andre synes, at vi skal stoppe med at bekymre os. Jeg er helt sikkert bekymret over disse sub-autonome militære robotter, der kan skyde mennesker, siger professoren.

Astronom: Her kan der være liv under isen
Astronom: Her kan der være liv under isen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx