Af Webstud/JP - 12/01-18 07:43; Opdateret: 12/01-18 07:54

Snoozer du? Det ødelægger din dag på 5 måder Snoozer du? Det ødelægger din dag på 5 måder

Hvis du er en af dem, der straffer snooze-knappen hver morgen, så skal du læse med her.

storybild

Overforbrug af snooze-knappen har en række negativer konsekvenser for din krop.

Der er intet mere fristende end at trykke på snooze knappen, så den forfærdelige alarm slukker, og du kan forsvinde tilbage ind i drømmeland.

Men bliver det en vane at 'snooze' flere gange hver morgen, kan det have en række negative konsekvenser.

Det skriver Menshealth, der har talt med søvneksperten doktor Jerald Simmons, som beskriver fem ting, snooze-knappen gør ved din krop og din dag.

1. Det bliver endnu sværere at stå op

Når du vågner, falder niveauet af søvnhormonet melatonin, og dit vågn op-hormon kortisol begynder at tage over. Bliver du ved med at snooze, forstår kroppen ikke, hvornår den skal tænde og slukke for hvilket hormon, og du får derfor svært ved at føle dig frisk. Derfor bliver det endnu hårdere at stå op.

2. Du får ikke lavet nummer to om morgenen

Når man vågner, gør kroppen sig klar til at komme af med affaldsstoffer, men går du i seng igen, kan processen gå i stå, hvilket kan føre til forstoppelse og oppustethed.

3. Du bliver mere søvndrukken

Overforbruger du snooze-knappen, kan det være et tegn på, at du sover dårligt, og det betyder, at du bliver meget søvndrukken i de første timer, efter du er vågnet. Du kan føle dig desorienteret, forvirret og uoplagt

4. Dine spisevaner kan ændre sig

Det hormon, der regulerer appetit, kan blive forvirret, når du 'snoozer'. Derfor bliver du sulten på mærkelige tidspunkter - især lige inden, du går i seng.

5. Du bliver groggy i løbet af dagen

Går du i seng igen lige efter, du er vågnet, bliver det svære for kroppen at vende sig til, at det er dag. Din krop bliver groggy, fordi den ikke kan finde ud af, om den får mere søvn, eller om skal starte den kemiske process, der får dig igang.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx