Af - 12/08-14 21:48; Opdateret: 13/08-14 07:47

Ny tampon kan forebygge HIVNy tampon kan forebygge HIV

Indtil nu har man kun kunnet undgå HIV-smitte på to måder: ved at bruge kondom - eller ved helt at holde sig fra sex. Nu har en gruppe forskere fundet en tredje metode - en tampon.

storybild

(Billede: Polfoto)

En gruppe bioingeniører fra University of Washington har opfundet såkaldt 'opløselige tamponer', der på sigt kan forebygge HIV.

- Vi forestillede os et produkt, der kan blive omdannet til en gel og derefter blive spredt i vaginaen under sex, fortæller Cameron Ball, der er manden bag undersøgelsen, til Huffington Post.

Gelen giver kvinden et skud HIV-forebyggende medicin, hvis den bliver indsat i skeden få minutter før sex.

Et indledende studie er blevet offentliggjort i tidsskriftet Antimicrobial Agents and Chemotherapy. Her beskriver forskerne, hvordan man kan kombinere bløde, elektrisk spundne fibre med stoffet maraviroc, som bliver brugt til at behandle HIV infektioner, som muligvis også kan hjælpe raske mennesker med at undgå virussen.

Folkene bag håber, at kvinder vil kunne bruge produktet, inden de har samleje.

- Vi ønsker, at det skal opløses så hurtigt, at folk siger: 'Hey, jeg havde ikke planlagt det, men jeg kommer til at have sex om fem minutter, så nu har jeg brug for det her produkt, og jeg vil have, at det skal være fuldstændig opløst før da', tilføjer han.

Der kommer dog til at gå nogle år, før produktet kommer på markedet.

Til gengæld kan det være, at de nye fibre også kan bruge til at forebygge andre typer seksuelt overførte sygdomme som for eksempel herpes.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx