Af - 17/03-14 17:00

11 tips til bedre batteritid på din smartphone11 tips til bedre batteritid på din smartphone

Din smartphone er uden tvivl noget nær uundværlig i løbet af dagen. Men det øjeblik telefonen løber tør for strøm, forvandles al den herlige teknologi til en ubrugelig klods af glas og aluminium. Her er 11 tips til, hvordan du kan presse lidt ekstra liv ud af din smartphones batteri.

storybild

(Billede: Polfoto/Julie Jacobsen)

Behovstilpasning
Luk ned for funktioner som Bluetooth og GPS, når du ikke har behov for dem. Slå også Wifi fra, når du er på farten, så telefonen ikke skal bruge strøm på at lede efter tilgængelige netværk.

Lysstyrken
Jo mere knald der er på skærmen, jo mere strøm bruger telefonen. Skru ned for skærmens lysstyrke i telefonens indstillinger, det sparer batteri.

Få hjælp til at leve billigt i København – på Facebook
Få hjælp til at leve billigt i København – på Facebook

Vibration
Du kan spare strøm ved at koble vibrationsfunktionen fra – men så kan du selvfølgelig heller ikke mærke, at telefonen ringer, hvis du har den på lydløs.

Underholdning
Det er ikke nogen overraskelse, at spil og film dræner telefonens batteri. Har du behov for at batteriet varer længere, så brug i stedet rejsetiden på at læse avis.

Sådan passer du på dine gadgets i kulden
Sådan passer du på dine gadgets i kulden

Push
Rigtig mange apps vil gerne gøre opmærksom på sig selv, når der kommer nye beskeder, opdateringer med videre – funktionaliteten kaldes Push, og du kan med meget stor fordel slå det fra i alle de apps, du egentlig ikke har behov for at høre nyt fra.

Animationer
Animerede baggrunde på en Android-telefon ser flotte ud, men de bruger også mere energi end et almindelig baggrundsbillede.

Sådan træner du gratis i naturen
Sådan træner du gratis i naturen

Amoled
Har du en telefon med en såkaldt Amoled-skærm, kan du med fordel benytte et mørkt baggrundsbillede, da teknologien så at sige slukker for de pixels, der ikke er i brug.

Timeout
Sæt en lavere timeout på din smartphone, så skærmen slukker hurtigere, når telefonen ikke er i brug.

Apps
Luk alle de apps, du ikke bruger. Der er ingen grund til at have 20 apps kørende i baggrunden, når du gerne vil have lidt længere batteritid.

10 tips til at få styr på din garderobe
10 tips til at få styr på din garderobe

Opdater
Sørg for at holde dine apps og styresystem opdateret. Opdateringerne indeholder nemlig ofte strømbesparende tiltag.

Sluk
Indlysende enkelt men ikke altid praktisk – sluk din telefon, når du ikke har brug for den.

Ti tips til det perfekte password
Ti tips til det perfekte password

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx