Af - 09/05-15 18:02

Eksperter advarer: Derfor må du ikke vaske op i håndenEksperter advarer: Derfor må du ikke vaske op i hånden

Et hold eksperter mener at vide, hvorfor du bør bruge opvaskemaskinen og ikke næverne, når servicen skal vaskes op.

storybild

(Billede: Polfoto/arkiv)

Har du også for vane lige at skylle tallerken og bestik af efter brug, inden du smækker det i opvaskemaskinen? Så lad være.

Et helt hold af amerikanske eksperter har nemlig fundet frem til, at det er bedre bare at smække servicen direkte i opvaskemaskinen - med mindre du selvfølgelig ikke har spist op.

Det skriver Washington Post, hvor opfordringen lyder, at man skal 'lade opvaskemaskinen gøre sit job'.

Tjek om din opvaskemaskine er en brandfælde
Tjek om din opvaskemaskine er en brandfælde

Årsagen er, at opvaskemaskiner nu til dags er blevet så vand- og strømbesparende, at du faktisk ikke kan hamle op med opvaskemaskinen ud fra et miljøperspektiv.

- Selv om det måske er muligt at bruge mindre vand og energi ved at vaske op i hånden, så er det ekstremt usandsynligt, siger Jonah Schein, der er teknisk koordinator i det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur (EPA).

- For at kunne vaske så meget service, som der kan være i en fyldt opvasker og bruge mindre vand, skal man kunne vaske otte tallerkener med tilhørende bestik og glas, og nøjes med at lade vandet løbe i under to minutter, fortsætter han.

Endnu et argument for at bruge opvaskemaskinen er, at det er mere hygiejnisk, da den kan klare højere temperaturer end vores fedtede menneskehænder. Læg dertil at opvaskemaskinen anno 2015 har så mange teknologiske funktioner, at den bare er bedre til at gøre servicen rent, end vi mennesker er.

Far, tag opvasken og din datter får succes
Far, tag opvasken og din datter får succes

Eksperterne har også fundet ud af det værste, du kan gøre, ud fra et miljømæssigt og økonomisk hensyn: Det er at vaske servicen af under den varme hane og derefter smække det i en opvaskemaskine af ældre dato.

Eksperterne fastslår, at den strategi er et levn fra fortiden, hvor opvaskemaskinen - i stil med en gammel bil - skulle bruge længere tid på at blive varm og klar end tilfældet er i dag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx