11/11-17 12:37

Forskere: Her er forklaringen på 'mandeinfluenza'Forskere: Her er forklaringen på 'mandeinfluenza'

Piv! Når mænd lægger kaster sig på sofaen med et tæppe, kan det faktisk være på grund af deres kønshormoner.

storybild

Kønshormoner ændrer nemlig ikke bare de ydre fysiske træk – de er også med til at bestemme, hvordan immunsystemet fungerer.

Og det er formentlig en del af forklaringen på, at mænd har ry for at opleve influenza værre end kvinder, skriver to forskere på Videnskab.dk.

»Forskning indikerer, at det har en evolutionær årsag: Artens overlevelse kan betyde, at virusser i højere grad slår benene væk under manden, men at kvindens reaktive immunsystem gør hende mere modtagelig over for autoimmune sygdomme og allergier,« skriver forskerne fra Eliza Hall Institute i Australien.

Læs mere på Videnskab.dk: Nu ved vi mere om objektet, der kom susende fra en fremmed stjerne

I det hele taget har mænd statistisk set betydeligt større risiko for at dø af infektioner end kvinder.

De er for eksempel 1,5 gange mere tilbøjelige til at dø af tuberkulose, og så har de fem gange større risiko for at udvikle kræft, hvis de er blevet inficeret med HPV, fortæller forskerne.

Det hænger sammen med, at testosteron faktisk har tendens til at dæmpe immunforsvaret, hvorimod østrogen virker omvendt og øger antallet af immunceller.

Så selvom vi har tendens til at grine lidt af 'mandeinfluenza', kunne forskningen godt tyde på, at mænd virkelig er hårdere ramt end kvinderne, når det kommer til infektioner.

Læs mere på Videnskab.dk: Dør man øjeblikkeligt ved halshugning?

Forklaringen skal formentlig findes i menneskets evolution, mener forskerne.

Kvinder er udviklet til at overføre blandt andet vigtige bakterier til deres børn, og derfor har de været nødt til at kunne klare sig med flere 'gæster' i kroppen.

Det betyder, at sygdommene også kan have udset sig mændene som det 'svage' køn og bruger henholdsvis kvinderne som transportvej og mændene som udklækningssteder.

Når det kommer til allergiske sygdomme er billedet dog helt omvendt, fortæller forskerne.

Kvinder har nemlig tre gange så stor risiko for at udvikle autoimmune sygdomme som mænd.

Det kan være en konsekvens af, at deres immunforsvar er mere aktivt, mener forskerne.

Andre artikler på Videnskab.dk

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx