24/11-17 20:34; Opdateret: 27/11-17 11:44

Forskning: Sådan reagerer kroppen, når du bliver vaccineret mod HPVForskning: Sådan reagerer kroppen, når du bliver vaccineret mod HPV

HPV-vaccinen har været heftigt diskuteret i medierne. to forskere forklarer, hvad der sker i kroppen ved vaccinationen.

storybild

Alle har vi hørt om HPV. Det er ikke alle, der ved, hvad bogstaverne står for, men langt de fleste har en holdning til det, efter der blev sået tvivl om HPV-vaccinens effekt og bivirkninger.

Men diskussionen i medierne har været ude af proportioner. HPV-vaccinen er regulært en kræftvaccine, der redder liv, og her i artiklen vil vi forklare videnskaben bag. Det skriver to forskere i et indlæg på Videnskab.dk.

Human Papillomavirus (HPV) er ikke bare én virus. HPV er en fællesbetegnelse for over 100 forskellige beslægtede vira, hvoraf cirka 40 kan inficere i og omkring kønsorganerne. Ud af disse 40 er der dog heldigvis ikke alle, der kan resultere i kræft. 70 procent af kræfttilfældene er forårsaget af HPV16 og HPV18, hvilke man vaccinerer imod med HPV-vaccinerne.

Når man smittes med HPV, sker det ved kropslig kontakt. Herefter vil virussen søge ned i dybere hudlag, hvor der er slimhinder, som virussen lettere kan krydse og dermed inficere den smittede person.

Når HPV'en ankommer til de dybere hudlag, inficerer virussen den smittede person ved at skyde sit DNA ind i en stamcelle.

Læs også på Videnskab.dk: Træning én gang om ugen er nok til at forlænge livet

Virussens DNA bliver her en del af stamcellens DNA. Virussens strategi er nemlig at lade sit DNA kopiere sammen med stamcellens DNA, hver gang der sker celledelinger, så den kan formere sig.

Der findes ingen kur mod en HPV-infektion, og en mulig kræfttumor vil blive behandlet på samme måde som andre typer kræft.

Det er dog heldigvis langt fra altid, at en HPV-infektion når at udvikle sig til kræft.

I korte træk foregår immunforsvarets kontrol som følger:

Alle celler, syge som raske, præsenterer løbende immunforsvarets T-celler for de proteiner, som produceres inde i cellen.

Hvis T-cellerne pludselig præsenteres for fremmede proteiner på en given celle, iværksættes nedkæmpelsen af denne celle, fordi de fremmede proteiner er et tegn på, at den er syg eller inficeret.

En gang imellem går denne proces dog galt, og T-cellerne når ikke at opfange, at en celle er syg eller inficeret. Sker den fejl med en HPV-inficeret celle, vil den efterfølgende accelererede celledeling og ophobning resultere i en tumor.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan skal du spise før og efter træning

Vacciner træner kroppens immunsystem

Med en vaccine kan man forberede og træne immunforsvaret til hurtigere respons mod en udefrakommende trussel.

I forhold til netop HPV vil immunforsvaret træne kroppen til at nedkæmpe virussen hurtigt, så infektionen ikke når at tage over.

De to vacciner, som er på markedet pt., er begge såkaldte 'subunit'-vacciner.

Det betyder, at vaccinen ikke indeholder hele virussen med alle dens otte gener, men kun en bestanddel af virussen. Faktisk kan man nøjes med oprenset protein fra blot et enkelt gen, som koder for virussens kapsidprotein, det vil sige skallen, som indkapsler virussens DNA.

Da vaccinen ikke indeholder andet end skallen(kapsidet), kan den ikke inficere nogen celler. Derfor kaldes den også en 'Virus-Like Particle (VLP).

Immunitet udvikles herefter ved et komplekst samspil mellem forskellige typer af immunceller. En type immuncelle 'spiser' VLP'erne og nedbryder dem til mindre stykker protein, hvorefter proteinstykkerne 'præsenteres' for andre immuncelle

Denne anden type immuncelle er specialiseret i at udvikle antistoffer, der kan genkende og neutralisere VLP'en.

Læs også på Videnskab.dk: Hvad er vigtigst: kost eller motion?

Antistofferne vil også kunne genkende den rigtige virus, fordi den ligner VLP'en rigtig meget. Når kroppen senere udsættes for en rigtig HPV-infektion, vil virussen derfor straks blive genkendt og uskadeliggjort af antistofferne.

Antistofferne har nemlig den egenskab, at de binder til kapsidet og derved forhindrer virussen i at skyde DNA'et ind i en celle. Derudover signalerer antistofferne også til immunsystemet, at det, som de har bundet til, straks skal nedbrydes.

Man kan sammenligne immunsystemet med et slags missilskjold, hvor antistofferne er varmesøgende missiler, som effektivt rammer virussen.

Du kan læse indlægget i fuld længde på Videnskab.dk, hvor forskerne blandt andet kigger nærmere på vaccinens bivirkninger og ingredienser.

Læs mere på Videnskab.dk:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx