Af - 02/01-15 10:41; Opdateret: 02/01-15 11:16

Forskning: Derfor bør kvinder sove længere end mændForskning: Derfor bør kvinder sove længere end mænd

Kvinder bruger deres hjerne mere i løbet af dagen end mænd og har brug for mere søvn, viser ny forskning.

storybild

Kvinder kan med god samvittighed blive liggende lidt længere under dynen end mænd. (Billede: Polfoto/AP/Arkiv)

Hvis en kvinde er uoplagt og morgensur, når hun står ud af sengen, så lad hende være. Hun har formentlig god grund til at være det.

For kvinder har brug for mere søvn end mænd. Og får de ikke sovet nok, vil de i højere grad end mænd få fysiske symptomer. Det viser ny forskning fra Duke University i Durham, North Carolina. Det skriver avisen The Australian.

Pas på med at sove i et køligt soveværelse
Pas på med at sove i et køligt soveværelse

Mangel på søvn kan kædes sammen med en øget risiko for blandt andet hjertesygdomme, depression og betændelsestilstande i kroppen. Men ifølge søvnekspert Dr. Michael Breus, der er en af forskerne bag undersøgelsen, kan kvinder - i modsætning til mænd - i højere grad bogstavelig talt vågne op med smerter, hvis de har sovet for lidt.

- Vi har fundet ud af, at kvinder oftere var deprimerede, var mere agressive og mere fjendtlige tidligt om morgenen, forklarer han til avisen The Australian.
Det er ikke første gang, at søvnforskere når frem til, at kvinder har brug for at slumre længere under dynen, end mænd har.

Pas på: Udsættelse af nattesøvnen giver hjerneskader
Pas på: Udsættelse af nattesøvnen giver hjerneskader

En af Englands førende søvneksperter, professor Jim Horne, der er direktør for The Sleep Research Centre under Loughborough University, er i sin forskning nået frem til, at kvinder har brug for at sove 20 minutter mere end mænd.

- En af søvnens vigtigste funktioner er, at den giver hjernen mulighed for at koble af og fikse sig selv, siger han til The Australian og tilføjer:

Sådan påvirker dine vaner din studiepræstation
Sådan påvirker dine vaner din studiepræstation

- Jo mere du bruger din hjerne i løbet af dagen, jo mere har den brug for at komme sig, og jo mere søvn har du derfor brug for. Kvinder har en tendens til at multitaske - de gør meget på en gang og er fleksible - og de bruger mere af hjernen, end mænd gør. Derfor har de et større søvnbehov end mænd har.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx