Af Sebastian Kirk - 05/10-17 22:18

Psykolog: Søskende kan være de vigtigste personer i dit livPsykolog: Søskende kan være de vigtigste personer i dit liv

Vi får måske aldrig et vigtigere forhold i dit liv end det, vi har til vores søskende, mener psykolog.

storybild

'Gå nu ud!', 'må jeg være med?' og 'MOAAAR, STOREBROR DRILLER!'.

Alle, der er vokset op med en eller flere søskende, kan sandsynligvis nikke genkendende til de stridigheder, der ofte er i sådan et forhold.

Men det er som regel noget, de fleste vokser fra, og som vi bliver ældre, sætter vi nok alle sammen stor pris på vores brødre og søstre.

Og det bør vi også gøre. Forholdet til ens søskende er vigtigt - faktisk er det måske det allervigtigste forhold, du nogensinde får. Det mener børnepsykologen Margrethe Brun Hansen i hvert fald.

»En god søskende-relation kan være den vigtigste relation, du får hele dit liv,« siger hun til Dr.dk og fortsætter:

»Søskende følger os på godt og ondt og er efter al sandsynlighed den relation i vores liv, som kommer til at blive allermest langvarig. Ingen andre relationer har vi med os gennem livet i lige så mange år. Vores søskende er simpelthen vores livsvidner. De har været med hele vejen, og det har en stor betydning.«

Der er blevet gjort utallige studier i relationerne mellem søskende, og metroxpress har skrevet en hel del om emnet. Blandt andet at den ældste i en søskendeflok er den klogeste og at folk med søskende generelt får mere succes i livet. Her kan du også finde den ideelle aldersforskel mellem søskende - eller få et godt grin over de 15 ting, alle med søskende kan relatere til.

Børnepsykologen Margrethe Brun Hansen medvirker i DR-programmet 'Søskendes hemmelige verden', hvor man følger fem søskendepar i alderen tre til otte år i 10 dage. Programmet blev sendt første gang på DR1 torsdag aften og vil køre de næste fem uger.

Første afsnit kan du se eller gense nu på DR's hjemmeside.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx