Af - 15/03-14 10:20

Patienter med infektion har dobbelt så høj risiko for blodpropPatienter med infektion har dobbelt så høj risiko for blodprop

Patienter med blodforgiftning fra lungebetændelse og blærebetændelse har højere risiko for at få en blodprop end andre indlagte patienter, viser ny dansk forskning.

storybild

(Billede: SWNS - MASONS - HEMEDIA)

Tusindvis af danskere bliver hvert år indlagt med en infektion i blodet som lungebetændelse og urinvejsinfektion. Ny dansk forskning viser, at disse patienter har dobbelt så høj risiko for blodpropper i hjerte og hjerne i løbet af de første 30 dage efter infektionen sammenlignet med andre indlagte patienter. Risikoen er 20 gange højere i forhold til folk, der ikke er indlagte.

Det skriver Videnskab.dk: Blodforgiftning fordobler risiko for blodprop

- Det overrasker os, at vi ser en så markant øget risiko for alle de typer infektioner, vi har undersøgt, siger en af forskerne bag studiet, Michael Dalager-Pedersen, ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og reservelæge ved Aalborg Universitetshospital.

Studiet viser også, at nogle typer af blodforgiftning giver en højere risiko for blodprop end andre.

Betændelse på hjerteklappen er særligt risikabel

- Patienter, der har betændelse på hjerteklappen, har en otte gange højere risiko for blodprop end andre indlagte patienter. Patienter med stafylokokker i blodet har også en særlig høj risiko for at få blodpropper både i hjertet og hjernen - omkring tre gange højere end andre indlagte patienter, siger Michael Dalager-Pedersen.

Læs også hos Videnskab.dk: Nye p-piller fordobler risikoen for blodpropper

Selvom forskerne ikke har fundet og påvist en sikker årsag til sammenhængen, giver Michael Dalager-Pedersen alligevel et bud på en sandsynlig del af forklaringen:

- Vi ved, at en infektion aktiverer blodstørkningssystemet og blodpladerne. Pladerne størkner, klumper sammen og kan dermed danne en blodprop. Derudover kan blodpropper opstå som følge af, at selve infektionen udgør en belastning på hjertet og karrene, siger han.

Konklusionen er usikker

Grunden til, at forskerne har sammenlignet de infektionsramte patienter med andre indlagte patienter, er, at det at være syg i sig selv øger risikoen for en blodprop. På den måde registrerer forskerne, hvilken ekstra risiko blodforgiftning medfører i forhold til det at være syg i al almindelighed.

Læs også hos Videnskab.dk: God kondi som ung - lav risiko for blodprop som gammel

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx