Af - 06/03-14 17:50

Derfor begår unge selvmordDerfor begår unge selvmord

Hver måned tager seks unge mænd livet af sig selv. Det er en tendens, som har stået på i mange år. Forskere har nu kortlagt nogle af mekanismerne bag den skræmmende statistik.

storybild

(Billede: Polfoto/Gonzales Photo, Lasse Dearman)

I 1994 etablerede Norge som et af de første lande i verden nationale handlingsplaner mod selvmord.

- Dog har selvmordstallene alligevel ligget nogenlunde stabile, og bekymringen er særligt stor for de unge mænd, siger forsker og psykolog Mette Lyberg Rasmussen ved Folkeinstituttet i Norge til forskning.no.

Mette Lyberg Rasmussen står bag en ny undersøgelse om selvmord hos 10 mænd i alderen op til 30 år, skriver forskning.no.

Mænd som ikke tidligere havde været i kontakt med psykiatrien eller haft selvmordsforsøg.

Til trods for, at man har opbygget tilbud inden for psykiatrien, blandt andet med tanke på at forebygge selvmord, har man ikke formået at gøre tilstrækkeligt ved selvmordsraterne, fortæller Mette Lyberg Rasmussen.

Læs også hos Videnskab.dk: Begår dyr selvmord?

Derfor må vi flytte fokus fra den gentagne risikoforskning, som har domineret en stor del af selvmordsområdet og forsøge at få en bedre forståelse for, hvorfor mennesker tager livet af sig selv uafhængigt af en eventuel psykisk lidelse, siger hun.

Hun understreger, hvor vigtigt det er at finde ud af mere om, hvorfor unge mænd, der tilsyneladende fremstår velfungerende, pludselig og uventet vælger at tage deres eget liv.

Det kan være vanskeligt at opfange det i tide, hvis der er noget galt.

Aldrig før har så mange kastet sig i døden fra ikonisk bro
Aldrig før har så mange kastet sig i døden fra ikonisk bro

Hverken den nærmeste familie, venner eller tidligere kærester havde indtryk af, at de præstationsorienterede mænd var i en alvorlig krise.

Resultaterne viser, at de nærmeste efterladte ikke så tegn på alvorlige psykiske lidelser.

I stedet peger analysen på en særlig sårbarhed hos mændene.

Sårbarheden, som Mette Lyberg Rasmussen påpeger, handler om, at mændene har svært ved at komme videre, hvis de bliver afvist eller ikke lykkes med deres målsætninger.

Læs også hos Videnskab.dk: Mindfulness hjælper mod angst og depression

I sådanne situationer opstår der en kraftig følelse af skam og vrede, som de hverken er i stand til at håndtere eller komme sig over, forklarer Mette Lyberg Rasmussen:

- Det er ikke høje mål i sig selv, men følelsen af, at de er mislykkedes som mennesker, hvis ikke de når deres mål, som er det centrale,« siger hun.
Det drejer sig for eksempel om at kunne håndtere og komme sig efter et kærestebrud eller et nederlag i skole eller arbejdedsrelaterede sammenhænge.

Læs mere om undersøgelsen og årsagerne til unges selvmord i resten af artiklen på Videnskab.dk.

13-årig begik selvmord fordi han stjal mors kreditkort
13-årig begik selvmord fordi han stjal mors kreditkort

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx