Af - 21/01-17 11:47

Forskere: Derfor fortryder kvinder oftere engangsknaldForskere: Derfor fortryder kvinder oftere engangsknald

Ny forskning fra Norge viser forskellen på kvinder og mænds tankegang, når det kommer til engangsknald.

storybild

Det er oftest kvinder, der fortryder engangsknald, viser forskning. (Billede: Scanpix/Iris)

Du mødte ham i byen. Han var egentlig meget sød - og du var egentlig ret fuld. I tog hjem til ham - og nu fortryder du det.

Sådan er der mange kvinder, der har haft det efter et one night stand. Mænd stræber derimod efter endnu flere flere af slagsen - og det er der en naturlig forklaring på, viser ny forskning fra Norges teknisk-naturvidenskabelige Universitet (NTNU). Det skriver The Telegraph.

GALLERI: De sjoveste snaps fra dagen efter et one night stand
GALLERI: De sjoveste snaps fra dagen efter et one night stand

I studiet, som er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Evolutionary Psychology, spurgte man 263 nordmænd i alderen 19-37 år, hvordan de havde det med nylige engangsknald. Kun hver tredje kvinde svarede, at hun var glad for beslutningen, mens det var mere end halvdelen af alle mænd, der gav samme svar.

Samtidig er der langt flere mænd end kvinder, der efterfølgende fortryder, at de har takket nej til et one night stand. Otte ud af ti kvinder var tilfredse med, at de for nylig havde afslået et engangsknald, mens tallet for mænd kun er 43 procent.

- Kvinder fortryder engangsknald oftere end mænd. Og mænd fortryder, at de takker nej til det, oftere end kvinder gør, siger psykologiprofessor Leif Edward Ottesen Kennair fra NTNU og fortsætter:

Folk deler deres værste engangsknald: 'Det lignede noget fra en gyserfilm'
Folk deler deres værste engangsknald: 'Det lignede noget fra en gyserfilm'

- Vi siger ikke, at der ikke er mænd, der fortryder casual sex. Men det sker langt hyppigere, at fortryder at have sagt ja.

Forskerne peger på flere årsager til, at det forholder sig sådan. Blandt andet er kvinder oftere mere tilbageholdende med at tage spontane beslutninger - og så er der bekymringen om graviditet, kønssygdomme og et ‘dårligt ry’.

Men hovedårsagen, mener forskerne, skal findes i vores biologi. Igennem tusinder af år har de to køn udviklet forskellige seksuelle strategier, fordi det er kvinderne, der bruger mest tid på at passe og opdrage børn.

- Kvinder og mænd er fundamentalt forskellige med hensyn til seksuel psykologi, forklarer David Buss fra University of Texas, der har samarbejdet med nordmændene i det nye studie.

LISTE: 5 tegn på, at du er afhængig af sex
LISTE: 5 tegn på, at du er afhængig af sex

- En stor begrænsning på mænds reproduktive succes - historisk set - har været seksuel adgang til frugtbare kvinder. Denne evolutionære selektion har skabt et mandligt sind, der jagter seksuelle muligheder, supplerer han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx