Af Katrine Frederikke Wandrup - 07/09-17 23:04

Disse otte steder på din krop bør du ALDRIG røre vedDisse otte steder på din krop bør du ALDRIG røre ved

Det er særligt dine hænder, der er problemet, når du rører ved forskellige steder på din krop.

storybild

(Billede: Scanpix)

Ofte rører du dig selv forskellige steder på kroppen, uden at du overhovedet tænker over det. En hånd over munden, lidt gnubbern i øjnene eller fingrene, der piller ved skidtet under neglene.

Men du kan risikere at gøre dig selv syg og give dig selv infektioner, hvis du er uheldig. Derfor får du her en liste med otte steder på din krop, som du bør stoppe med at røre ved, skriver Men's Health.

1. Dit ansigt

Du har sikkert hørt det før. Du bør ikke røre ved dit ansigt, men alligevel gør de fleste af os lige netop det flere hundrede gange om dagen. Men dine hænder kan være så fulde af bakterier, vira og allergener, at du kan skade din hud og dit generelle helbred, fortæller læge Ava Shamban til Huffington Post.

2. Din mund

Journal of Applied Microbiology har offentliggjort et studie, som viser, at mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle de bakterier, du har på læberne og i munden, er overført fra dine fingerspidser. Og det er igen et problem, når du nu ved, hvor mange bakterier, der er på dine hænder.

3. Åbne sår

Igen er vi tilbage ved de mange bakterier på dine hænder, og det siger næsten sig selv, at det ikke er smart at overføre bakterierne til et åbent sår. Derfor anbefaler Mayo Clinic, at du skal sørge for at have rene hænder, når du renser såret og eventuelt tager plaster på.

4. Indersiden af din næse

Vi er højest sandsynligt alle sammen vokset op med at få at vide, at det er ulækkert at pille næse. Men faktisk er det ikke kun fordi snot er klamt – du kan også ødelægge det naturlige bakteriemiljø, som er godt og sundt for din næse. I et interview med Vice fortæller læge Zara Patel, at du tilfører helt nye og fremmede bakterier til området, som kan overtage og skabe problemer for dit helbred.

5. Din numse

Denne siger nok sig selv. Din numse er fyldt med bakterier som for eksempel E. Coli, som kan gøre dig syg. Derfor bør du altid vaske dine hænder, når du har haft dem i nærheden af numsen.

6. Dine øjne

Igen er bakterierne fra dine hænder et problem, fordi de kan give dig øjenbetændelse. Derudover er øjengnubberiet ifølge læge Sherry Ross ikke særlig godt for din hud, hvis du gerne vil have, den skal se frisk og ung ud.

7. Inde i dine ører

Dine ører er mere eller mindre selvrensende, og derfor er der ingen grund til at stikke noget som helst ind i dem, hverken vatpinde eller dine fingre. Du kan komme til at lave små rifter og tilføre en masse bakterier, der ikke har noget at gøre i dit øre.

Hvis du har mistanke om, at ørevoksen sidder og tilstopper dit øre, så gå til ørelægen i stedet for at forsøge at ordne det selv.

8. Under dine negle

En artikel i Journal of Clinical Microbiology viser, at der er mindst dobbelt så mange bakterier under dine fingrenegle, som der er på dine hænder. Problemet er, at det er svært at få området rent, for under en almindelig håndvask er det de færreste, der husker at få renset under neglene. Fødevarestyrelsen har lavet en guide til, hvordan du vasker dine hænder korrekt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx