Af Sebastian Kirk - 17/09-17 09:48

Nyt studie: Kvinder med grimme mænd har bedre forholdNyt studie: Kvinder med grimme mænd har bedre forhold

Kvinder har det bedre i forhold med mænd, der er mindre attraktive end dem selv, viser nyt studie.

storybild

Der er en tendens til, at smukke kvinder er lykkeligere i et forhold med udyret end med prins Charming, viser nyt studie.

'Er du gal en overscoring - hvad laver hun dog sammen med ham?'

Nogenlunde den sætning er der nok mange, der har tænkt, når de ser et par, hvor kvinden er markant flottere end manden.

Men det viser sig faktisk, at sådanne forhold har det med at være stærkere og vare længere. Det skriver New York Post.

Forskere fra Florida State University og Southern Methodist University in Texas satte sig for at undersøge sammenhængen mellem udseende og parforhold, og i studiet, som er blevet publiceret i tidsskriftet Body Image, fandt de ud af, at kvinder i forhold med mindre attraktive mænd er mere lykkelige.

Undersøgelsen er baseret på 113 heteroseksuelle, nygifte par - alle gift inden for de seneste fire måneder. Forskerne tog fotos af alle sammen og rangerede deres udseende på en skala fra 1-10, mens alle deltagerne blev bedt om at udfylde et spørgeskema - blandt andet med spørgsmål vedrørende mad og træning.

Det viste sig, der var en gennemgående tendens til, at de knap så heldige mænd simpelthen gik mere op i deres forhold end deres gudsbenådede brødre - blandt andet i form af at give konerne gaver, deltage mere i det huslige og fokusere på dem i sengen.

'Det lader til, at mænd i bund og grund er mere engagerede og investerede i at glæde deres hustruer, hvis de føler, at de har fået en ret god 'handel',' lyder det fra forskerne.

Omvendt fandt man ud af, at de flotte mænd i væsentligt højere grad fokuserede på træning og diæt for at holde sig slanke.

»Resultaterne viser, at det at have en fysisk attraktiv mand kan have negative konsekvenser for konen - specielt hvis konen ikke er specielt attraktiv,« siger Tania Reynolds, der er en af forskerne bag studiet.

Så essensen må være, at kvinder i stedet for at lede efter prinsen på den hvide hest bør indstille søgningen og i stedet rette sigtekornet mod frøen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx