Af Peter Ølholm Hansson - 13/10-17 22:48

Hvad i alverden er det? Mystisk kæmpehul undrer forskere Hvad i alverden er det? Mystisk kæmpehul undrer forskere

Et mystisk hul i isen dybt inde i Antarktis får forskere til at undre sig.

storybild

Antarktis. (Billede: Mads Nissen)

Selvom videnskabsfolk har kendt til fænomenet siden 1970'erne, er det stadig et uløst mysterium.

Dengang opdagede eksperterne for første gang, at der pludselig var opstået et kæmpemæssigt hul i isen i Antarktis.

Det lukkede sig igen, men der er siden opstået huller flere gange i samme område. Blandt andet i tre uger tilbage i 2016, inden det igen forsvandt.

Nu er et nyt hul dukket op. Og det sker altså for andet år i træk, efter de ikke har vist sig i 40 år. Ifølge internationale medier blev hullet opdaget af havbøjer.

Hullet befinder sig hundredvis af kilometer inde i Antarktis og er denne gang på størrelse med Holland. Den største udgave af hullet var i sin tid på 80.000 kvadratkilometer.

Fænomenet har fået navnet polynia, der er et russisk udtryk for et naturligt opstået hul i isen.

Satellitbillede fra Nasa: Hullet ses lidt nede i midten af billedet.

Fysiker Keith Moore fra Toronto Universitet er en af de videnskabsmænd, der undersøger det mystiske hul. Han forsøger sammen med kollegaer fra en afdeling under Princeton Universitet at finde ud af, hvorfor hullerne opstår:

»Det ligner, at nogen pludselig har slået et hul i isen,« siger Keith Moore til mediet Motherboard.

Klimaforsker Sebastian Mernild, som er direktør for Nansencenteret i Bergen, siger til DR Fyn, at hullerne ikke nødvendigvis har noget med klimaforandringer at gøre:

»Det skyldes formentlig, at varmere vand langsomt smelter isen nedefra, så der dannes de her huller. Men det er et fænomen, der ikke ses så tit, så der er stadig usikkerhed om, hvad det skyldes,« siger han til DR Fyn.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx