05/08-17 08:39

Datingforskning: Denne ting bestemmer, hvor kræsne kvinder er i jagten på mændDatingforskning: Denne ting bestemmer, hvor kræsne kvinder er i jagten på mænd

Mennesker har et indre 'sociometer', der måler vores værd i forhold til andre, og som bliver påvirket af vores erfaringer, viser ny forskning.

storybild

(Billede: Ólafur Steinar Gestsson)

Kvinder bliver mindre kræsne i jagten på en partner, hvis de føler, at andre mænd har afvist dem.

Det er konklusionen på et nyt studie foretaget af en række forskere fra Oakland University, skriver psypost.org ifølge Videnskab.dk.

- I bund og grund var de afviste kvinder i højere grad ligeglade med, om deres hypotetiske partner så godt ud, eller om vedkommende havde de samme interesser som dem selv for eksempel. Til sammenligning havde kvinderne, der var blevet anerkendt eller ingen respons havde fået, større forventninger til, hvad de søgte i en potentiel partner, fortæller Lisa L. M. Welling, der er ph.d.-studerende i psykologi ved Oakland University og en af forfatterne bag studiet, til psypost.org ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Dating-forsker: Disse faktorer påvirker, om du finder den eneste ene

Forskerne fik 66 heteroseksuelle kvindelige studerende til at oprette en profil på en falsk datingside, hvor forskerne udsatte dem for forskellig respons.

Enten blev de rangeret lavt af alle mænd, der havde set deres profil, eller de blev rangeret højt af de mænd, der havde set deres profil. En tredje gruppe fik slet ikke noget respons fra mændene.

På den måde forsøgte forskerne at styre, om kvinderne følte sig anerkendte af det andet køn eller ej. Men først da studiet var færdigt, afslørede forskerne over for kvinderne, at det hele var snyd.

- I virkeligheden var der ingen, der havde set deres profil. Det, vi fandt ud af, var, at kvinder, der troede, at de var blevet afvist, var mindre kræsne, angående hvad de søgte i en hypotetisk partner, forklarer Lisa L. M. Welling til psypost.org.

Læs mere på Videnskab.dk: ADHD øger sandsynligheden for at blive forælder som teenager

Ifølge forskerne viser deres resultater, at vi mennesker har en slags mental målestok, der bygger på vores eget selvværd og en vurdering af vores egen tiltrækningskraft, når vi skal finde en partner - et såkaldt 'sociometer'.

- Det peger på, at responsen, som vi får i datingverdenen, der fortæller os, hvor attraktive vi er i andre potentielle partneres øjne, har en direkte og hurtig indflydelse på den kvalitet, som vi selv forventer i vores egen potentielle partner, vurderer Lisa L. M. Welling over for psypost.org ifølge Videnskab.dk.

- Hvis vi får fortalt, at vi er af høj kvalitet, så forventer vi også, at vores partnere skal være det, men hvis vi bliver fortalt, at vi ikke er attraktive, så tager vi, hvad vi kan få.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Solcreme lavet af lakse-sæd kan vare hele livet

Små ændringer i kropsholdningen kan øge din dating-succes

Kun én effektiv måde at slippe af med dræbersnegle på

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx