Af - 23/10-14 20:01

Er du ældre end du tror? Så gammel bliver din krop af sodavandEr du ældre end du tror? Så gammel bliver din krop af sodavand

Et nyt studie fra et amerikanske universitet peger på, at kroppens celler ældes hurtigere ved dagligt indtag af sodavand.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Har du for vane at nyde en kold sodavand, er din krop måske ældre end, hvad der står på fødselsattesten.

Et dagligt indtag af sodavand kan nemlig betyde, at kroppen ældes hurtigere end den ville have gjort.

I et nyt studie fra universitetet UC San Francisco har forskere fundet en forbindelse mellem indtag af sodavand og cellernes aldring, og studiet peger på, at sodavandsdrikkere, der drikker bare en halv liter sodavand om dagen, er 4,6 år ældre indeni i forhold til de, der holder sig fra de brusende læskedrikke.

Ny 'grøn' Coca Cola narrer ingen
Ny 'grøn' Coca Cola narrer ingen

Det skriver Science Daily.

5.000 personer, der havde omtrent den samme livsstil, blev sammenlignet på baggrund af deres sodavandsforbrug.
Det viste sig, at cellerne i de hvide blodlegemer hos de personer, der dagligt drak 500 ml sodavand, i gennemsnit var i en dårligere tilstand sammenlignet med ikke-sodavandsdrikkerne.

Lektor i molekylærbiologi Tinna V. Stevnsner fra Aarhus Universitet, der forsker i DNA og aldring, fortæller til videnskab.dk, at studiets resultater virker sandsynlige, men at der kræves mere forskning, før der kan drages endelige konklusioner.

- Det virker ikke usandsynligt, at sodavand har en effekt på cellerne, ikke mindst fordi man i artiklen har forsøgt at sammenligne personer, der i øvrigt har nogenlunde samme livsstil. For at kunne drage en mere sikker konklusion skal der dog yderligere studier til, hvor man for eksempel bør følge de samme personer over en årrække, for at se hvordan indtagelse af sodavand påvirker det enkelte individ, siger hun.

Bør sodavand og juicer tvinges til sundhedsadvarsler?
Bør sodavand og juicer tvinges til sundhedsadvarsler?

Sådan beregnes kropsalderen
Cellernes tilstand kan beregnes ved at undersøge de såkaldte telomerer, der sidder på vores DNA-strenge beskytter disse.
Hver gang en celle deler sig, bliver telomererne nemlig en anelse kortere, og da cellerne konstant deler sig i løbet af vores liv, er længden på telomererne gode til at afsløre, hvilken tilstand vores celler er i.

- Hver gang vi danner energi i vores kroppe, så øges mængden af frie iltradikaler, og de kan sætte sig på vores telomerer og skade dem. Når vi drikker sodavand eller indtager andre sukkerrige fødevarer, så stiger vores stofskifte, og vi producerer en hel masse energi meget hurtigt, og det kan skade og stresse vores celler, forklarer Tinna V. Stevnsner overfor videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Omfattende studie: Light-produkter kan gøre dig fed

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx