Af Heidi Pedersen - 20/08-17 22:07

Søvnforsker: Derfor er det farligt ikke at kunne finde ud af at slukke for yndlingsserienSøvnforsker: Derfor er det farligt ikke at kunne finde ud af at slukke for yndlingsserien

Er du også typen, der liiiige skal se et afsnit mere af din yndlingsserie på HBO eller Netflix, selvom det egentlig er langt over din sengetid? Så bør du ændre dine vaner, fastslår ny forskning. Det er nemlig videnskabeligt bevist, at såkaldt 'binge-watching' giver søvnproblemer.

storybild

Siden 2011 har Nikolaj Coster-Waldau haft en af hovedrollerne i tv-serien Game of Thrones, hvor han spiller Jaime Lannister.

Er du også typen, der liiiige skal se et afsnit mere af din yndlingsserie på HBO eller Netflix, selvom det egentlig er langt over din sengetid? Så bør du ændre dine vaner, fastslår ny forskning. Det er nemlig videnskabeligt bevist, at såkaldt 'binge-watching' giver søvnproblemer.

Bingewatching er defineret ved at 'se flere sammenhængende episoder af det samme show på enten computer, bærbar, tablet eller tv'. Og det er vist de færreste, der kan sige sig fri fra ikke at have set flere timer i træk af 'Game of Thrones' eller andre fængende serier.

Ifølge sociolog Liese Exelman ved det belgiske School for Mass Communication Research, der er ved undersøge vores tv-vaner og søvnvaner i en ph.d.-afhandling, er bingewatching skadeligt for den livsvigtige søvn:

- I serier beskæftiger man sig med det samme univers, hvor historierne bliver bygget op og udvikler sig, og der er stærke karakterer. Så man er virkelig engageret i indholdet. Derfor kan hjernen ikke slappe af, når man endelig beslutter sig for at trykke på stop-knappen. Man fortsætter med at tænke på, hvad der sker i næste afsnit. Eller også ligger man og er bekymret, og spørger sig selv, om man nu får nok søvn og kan komme op til tiden, siger Liese Exelman til DR.

Sammen med Jan Van den Bulck, der er fra det amerikanske University of Michigan, har hun spurgt 423 personer mellem 18-25 år om deres tv-kigning, søvnvaner og søvnkvalitet. Hele 81 procent af de unge sagde, at de havde prøvet at binge-watche. Og af den gruppe sagde tæt på 40 procent, at de havde gjort det mindst en enkelt gang den seneste måned. Hele syv procent havde gjort det dagligt. Og jo oftere man gjorde det, desto flere problemer med søvn, søvnløshed og træthed fik man.

Hun understreger dog, at man ikke skal være bange for at  frådse i serier eller stoppe med det.

- Mange gør det som en slags flugt og kan lide det. Og det er vigtigt at geare ned før sengetid, så hvis det får én til at slappe af, så man ikke ligger og vender og drejer sig i sengen, så er det jo fint. Men hvis man kan mærke, at man ikke er afslappet og derimod er anspændt, så skal man slukke fjernsynet, siger Liese Exelman.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx