Af - 08/09-14 19:59; Opdateret: 08/09-14 20:30

Fysiker: ‘Gudspartikel’ kan smadre universet når som helstFysiker: ‘Gudspartikel’ kan smadre universet når som helst

Ifølge den anerkendte fysiker Stephen Hawking kan den omdiskuterede Higgs-partikel ødelægge hele universet på et splitsekund.

storybild

Higgs-partiklen - som her til venstre er illustreret af CERN - kan potentielt ødelægge universet, hvis den bliver ustabil. Det mener Stephen Hawking. (Billede: Polfoto/AP)

Higgs-partiklen - den såkaldte ‘Gudspartikel’ - kan potentielt ødelægge hele universet. Sådan lyder en skræmmende udmelding fra den yderst anerkendte teoretiske fysiker Stephen Hawking.

- Higgs-partiklen har den bekymrende egenskab, at den kan blive ustabil ved energiniveauer på over 100 milliarder gigavolt. Sker det, kan universet blive udsat for et katastrofatisk vakuum. Dette kan ske når som helst, og vi vil ikke se det komme, skriver fysikeren i en ny bog.

Folk bag Guds Partikel får Nobel-fysikpris
Folk bag Guds Partikel får Nobel-fysikpris

Et sådant vakuum vil betyde universets endeligt. Men Stephen Hawking slår i samme ombæring fast, at mennesket næppe vil være i stand til at nå så højt et energiniveau foreløbigt.

- En partikelaccelerator, der når op på 100 milliarder gigavolt ville være større end Jorden, og det er usandsynligt at sådan en vil blive finansieret i den nuværende økonomi, skriver han.

Lektor ved Niels Bohr Institutet Troels Christian Petersen mener da også, at man skal tage Stephen Hawkings udmelding med et forbehold.

Verdenskendt forsker: de ville slukke min respirator
Verdenskendt forsker: de ville slukke min respirator

- Han har ret, men det er meget hypotetisk. Higgs-partiklen har potentialet til at ødelægge universet, men med de acceleratorer vi har på jorden, kommer vi slet ikke i nærheden af 100 milliarder gigavolt, siger han til Jyllands-Posten.

Han slår dog fast, at det bestemt ikke er forkert, det Stephen Hawking siger - det er blot usandsynligt, at det vil ske.

- Hvis det skulle ske, så skulle to af de mest energifyldte partikler i universet tilfældigvis støde sammen, og de skulle så skabe en higgs-partikel som så blev ustabil. Selv med vores fine udstyr, så tager vi 100 milliarder partikler, som vi skyder sammen med 100 milliarder andre partikler, også er der et par stykker af dem, der smelter sammen, siger han.

Forskere skaffer ny viden om universets begyndelse
Forskere skaffer ny viden om universets begyndelse

Higgs-partiklen blev opdaget hos CERN i Schweiz i 2012. Den er opkaldt efter fysikeren Peter Higgs, der forudsagde dens eksistens i 1964, men det var først muligt at påvise den efter at have bygget en 27 kilometer lang cirkulær tunnel under jorden i Genéve - partikelacceleratoren Large Hadron Collider.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx