Af - 31/12-16 14:34; Opdateret: 01/01-17 08:45

7 genveje til færre tømmermænd på nytårsdag7 genveje til færre tømmermænd på nytårsdag

Undgå at starte det nye år alt for elendigt.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix)

Det er nytår i aften. Du har glædet dig længe. Det hele er planlagt til perfektion. Du har det perfekte outfit klar. Maden er der styr på. Pynt, fyrværkeri, underholdning. Du har tænkt på det hele. Også alkohol - for du planlægger at skulle have et brag af en fest med dertilhørende lukning af dansegulvet på et alt for sent tidspunkt til tonerne af George Michael.

Men du frygter tømmermændene. Du frygter dem helt ind i dit hjerte. Frygter dem som 3. verdenskrigs komme.

Men du kunne jo også helt lade være med at drikke?

Hvis det ikke er en mulighed, har Metro nogle råd til, hvordan du slipper allernådigst gennem tømmermændene i morgen.

Husk at spise inden


Du bliver godt nok hurtigere fuld, hvis du undlader at spise. Til gengæld er du også mere tilbøjelig til at ende med en frygtelig omgang hovedpine næste dag. Spis et stort måltid med masser af sukker, salt og energi, så kroppen ikke løber tør.


Drik andet end alkohol


Du bliver dehydreret af alkohol, og det er derfor man ofte hungrer efter vand morgenen efter. Men hvorfor ikke være på forkant ved at drikke en masse vand mellem drinks'ne? Du kan også drikke sportsdrikke som Powerade eller kokosvand for at få lidt sukker og andre stoffer, man mister i løbet af en våd aften.

Drik lys spiritus


Jo klarere og lysere alkohollen er, jo færre stoffer skal kroppen udskille over natten og dagen efter. Det giver færre tømmermænd, så drop whisky og rødvin, og hold dig til vodka, gin og lignende.

Lad være med at køb det billigste


Okay, den gør måske lidt ondt på pengepungen, men dyrere spiritus er ofte distilleret flere gange - og er altså derfor renere og med færre affaldsstoffer for kroppen at udskille.

Drop boblerne


Champagne hører godt nok til nytår... Men hvis du kan begrænse det til et enkelt glas, vil det hjælpe dig i kampen mod overmagten dagen efter. Bobler og brus - kuldioxid - øger nemlig, hvor hurtigt alkohol optages i dit blod, hvilket jo så giver dig værre tømmermænd dagen efter.

Gem smøgerne væk


Udover at du får en fandens dårlig smag i munden næste dag, og at din blazer eller kjole stinker, så har undersøgelser også vist, at cigaretter kan medvirke til værre tømmermænd.

Drik vand, før du sover


Hvis du er i stand til det, så få drukket noget vand, inden du lægger dig til at sove. Og hvis du er et sandt overskudsmenneske, fylder du lige glasset op igen og stiller det klar ved sengen til næste morgen.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Disse danskere fyrer mest fyrværkeri af til nytår

LÆS OGSÅ: TV: Sådan ser det ud, når 10.000 stjernekastere bliver tændt på samme tid

LÆS OGSÅ: Drake og J-Lo fanget på billeder under hed nat: Dans, gnub og kys

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx