Af Katrine Frederikke Wandrup - 26/09-17 22:37

Dit søvnmønster kan afgøre, hvor længe du leverDit søvnmønster kan afgøre, hvor længe du lever

En ny bog klargør, hvor vigtigt søvnen er for mennesket og hvor galt det kan gå, hvis du ikke får sovet nok.

storybild

Modelfoto. (Billede: Scanpix)

Nogle mennesker sover kun fire timer hver nat, for eksempel USA's præsident Donald Trump, mens andre har problemer med at falde i søvn om aftenen og andre igen kan vågne midt om natten og ikke finde ro igen (hvis du har de to sidste problemer kan dette trick måske hjælpe).

Om du elsker at sove eller synes, det er spild af tid, så er behovet essentielt for din krop, og et nyt studie viser, at god søvn er essentiel for din lykke.

Men det er ikke ligegyldigt, hvor meget du sover, forklarer neuroforsker Matthew Walker i sin nye bog 'Why We Sleep: The New Science of Sleep and Dreams' (Derfor sover vi: Nyeste forskning om søvn og drømme, red.).

Han håber på at kunne overbevise folk om at sove mindst otte timer hver nat, ved at underbygge påstanden om, at det er sundest, med eksempler fra forskning på området, skriver Joe.

'Ingen dele af vores biologi bliver ikke påvirket af søvnunderskud,' skriver han i bogen ifølge Joe.

'Søvn er et af de vigtigste aspekter for vores liv, helbred og alder, og alligevel bliver det negligeret i det 21. århundredes samfund med alvorlige konsekvenser: Hver eneste store sygdom i verden – Alzheimers, fedme, diabetes – har tydelig sammenhæng med mangelfuld søvn.'

Tidligere på året fortalte den britiske søvncoach Nick Littlehales, at du bør droppe idéen om otte timers søvn og i stedet tænke i søvnintervaller. Dog er hans bud på søvn ikke langt fra Matthew Walkers, da han anbefaler 7,5 timers søvn hver nat.

Matthew Walker underbygger sin anbefaling af otte timers søvn hver nat ved at sige, at studier viser, at folk, der blot sover fire-fem timer om natten, dræber de celler, der angriber kræftceller i kroppen. Angiveligt falder andelen af de gode dræberceller med 70 procent  i forhold til de personer, der sover otte timer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx