Af Fie West Madsen - 08/06-17 21:55

Mystisk signal fra rummet har undret eksperter i 40 år - men nu har en astronom måske fundet svaretMystisk signal fra rummet har undret eksperter i 40 år - men nu har en astronom måske fundet svaret

For 40 år siden registrerede et teleskop på Ohio State University et usædvanligt stærkt radiosignal, som var så bemærkelsesværdigt, at det fik astronom Jerry Ehman, der var den første til at opdage det, til at markere det med rødt og skrive 'Wow!'.

storybild

Af samme grund blev signalet senere kendt som netop Wow-signalet, og man har siden betragtet det som et af de bedste beviser på eventuelt liv uden for jorden, da det blev fundet af et teleskop, som netop scannede stjerner i jagten på signaler fra fremmede civilisationer.

Radiosignalet er aldrig opdagetsiden, og det er aldrig blevet bevist, hvad der i virkeligheden forårsagede det stærke signal fra rummet, men nu har den amerikanske astronom Antonio Paris fra St. Petersburg College i Florida måske svaret.

Det skriver magasinet Popular Mechanics.

Antonio Paris mener at have fundet ud af, at signalet intet har med fremmed liv i rummet at gøre - men derimod skyldes en komet, der har har været i kredsløb om det indre solsystem - en teori han har arbejdet på siden 2016, og som nu er udgivet i Journal of the Washington Academy of Sciences.

Allerede i 2016 beskrev Paris, hvordan han havde identificeret to kometer - 266P/Christensen og P/2008Y2(Gibbs) som begge var i området, hvor Wow-signalet blev opdaget.

I 2016 og 2017 har Antonio Paris brugt flere måneder med et teleskop peget mod den førstnævnte komet, og her har han angiveligt fundet stærke signaler af samme type som det, man opfangede ved Wow-signalet. Derudover mener Paris også, at begge kometer, fordi de er omgivet af store hydrogenskyer, er i stand til at producere det samme signal.

Sportschef siger op efter kikset Vendsyssel-oprykning
Sportschef siger op efter kikset Vendsyssel-oprykning

Det er dog ikke alle, der er enige i Antonio Paris' resultater. Ifølge Popular Mechanics har en talsmand fra OSU Radio Observatory, hvor man i sin tid opdagede Wow-signalet, udtrykt skepsis. Talsmanden mener blandt andet, at kometerne har været for langt væk, og de derfor ikke har kunnet skabe det stærke Wow-signal. Han bemærker også, at Wow-signalet varede i lidt over et minut, hvilket er meget usædvanligt for en komet.

Hvad der er rigtigt og forkert, kan ingen af gode grunde vide med sikkerhed, men helt sikkert er det nok, at spørgsmålet om Wow-signalet nok ikke bliver afsluttet lige med det samme.

Ejer vaskede hunde i terpentin: Nu er der godt nyt
Ejer vaskede hunde i terpentin: Nu er der godt nyt

Borgmester om politiskole: Jeg er utrolig glad
Borgmester om politiskole: Jeg er utrolig glad

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx