Af Katrine Frederikke Wandrup - 26/09-17 09:18

Banebrydende opdagelse: Kæmpe mysterium om pyramiderne løstBanebrydende opdagelse: Kæmpe mysterium om pyramiderne løst

De mere end 4.000 år gamle pyramider er omhyllet af mystik, men nu mener en gruppe arkæologer at have løst en af de mange gåder om deres konstruktion.

storybild

Pyramiderne i Giza. (Billede: MOHAMED ABD EL GHANY)

Spørgsmålet, som arkæologerne mener at have fundet svar på, er, hvordan egypterne transporterede 170.000 tons kalksten, som pyramiderne i Giza er bygget af.

Arkæologerne har længe vidst, at nogle af stenene er udhugget omkring 13 kilometer fra Giza ved Tura, og det er også fastslået, at hvid granit har rejst mere end 800 kilometer for at kunne bruges til byggeriet, skriver Independent.

Men hvordan er stenene kommet den lange vej? Svaret er tilsyneladende: Ved hjælp af nogle særlige både, der var bygget til formålet.

En gruppe arkæologer ved pyramiderne i Giza har opdaget den ældste papyrus-rulle endnu fundet, et netværk af vandveje og rester af en gammel båd, som er blevet brugt til formålet.

Den oldgamle papyrus-rulle fortæller om en mand ved navn Merer, som var leder af en gruppe elitesømænd, og arkæologerne har opdaget, at tusindvis af trænede arbejdere har brugt både til at komme op og ned ad kanaler, som er gravet langs med Nilen, for at transportere kalksten.

Selve bådene var holdt sammen af tykke reb, som også er blevet fundet under en udgravning.

Bådene kunne sejle næsten helt op til pyramiderne og aflaste de store sten for foden af konstruktionerne. Det anslås, at op mod 2.3 millioner byggesten har taget turen langs floderne i løbet af to årtier.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx